Ferlov Mancoba, Sonja
Sonja Ferlov Mancoba (1911-1984) troede som sine kunstnerkollegaer på, at kunsten kunne være med til at forandre verden ved at formidle værdier som tillid, ligeværd, tolerance og medmenneskelighed. Hun mente, det var kunstnerens opgave at skabe forbindelse mellem kunstens verden og den politiske og sociale verden, på samme måde som shamanen i såkaldt primitive religioner skaber forbindelse mellem ånderne og mennesket.
Sonja Ferlov var især påvirket af afrikansk kunst. Den havde hun allerede lært at kende som barn via forældrenes ven Carl Kjersmeier, der havde Danmarks største samling af afrikanske figurer og masker. Det var Sonja Ferlov, der i midt i 1930’erne introducerede sine kunstnerkollegaer til afrikansk kunst. Fremmede kulturers kunst opfattedes som umiddelbar og sand. Maskemotivet optræder i hendes skulpturer fra 1938.
Sonja Ferlov havde rod i surrealismen. Hun arbejdede intuitivt med sine skulpturer: De blev skabt direkte, uden skitser og i dialog med materialet. Hendes arbejdsproces var langsom, omhyggelig og uhyre selvkritisk. Hun gennemarbejdede skulpturerne igen og igen, for så ofte at destruere det færdige værk, fordi det ikke levede op til de strenge krav, hun stillede til sig selv. Det er én af grundene til, at der kun kendes omkring 110 forskellige skulpturer fra hendes hånd.
Del af den danske avantgarde
Som elev i den nyoprettede Kunsthåndværkerskoles malerklasse mødte Sonja Ferlov Mancoba (1911-1984) i 1931 Ejler Bille, Richard Mortensen og Gertrud Vasegaard. Året efter var hun elev på Kunstakademiet i København.
Sonja Ferlov begyndte sin kunstneriske karriere som maler og blev allerede tidligt del af den danske avantgarde, der samledes i sammenslutningen linien. Under et ophold hos søstrene Lisbeth Munch-Petersen og Gertrud Vasegaard på Bornholm i 1935 – sammen med Bille og Mortensen – lavede hun sine første skulpturer af fundne grene, som hun intuitivt satte sammen til tredimensionelle figurer. Senere den sommer lavede hun skulpturer i ler. Samme år debuterede hun på Den surrealistiske Udstilling i Odense.
Sociale og kunstneriske forhold
I 1936 flyttede Sonja Ferlov til Paris og fik atelier i samme bygning som Alberto Giacometti, med hvem hun indledte et livslangt venskab. Hun blev bindeled mellem den internationale kunstverden og den danske og var på den måde med til at introducere et helt nyt kunstsyn i Danmark. I 1938 mødte hun sin mand, den sydafrikanske maler Ernest Mancoba.
Tilbage til Paris
Efterkrigsårene blev turbulente for Sonja Ferlov. Hun optrådte i forskellige Cobra-sammenhænge, men deltog ikke i Cobras udstillinger. Uenigheder og misforståelser mellem hende og kunstnerkammeraterne fik familien til at slå sig ned i Frankrig, hvor de i lang tid isolerede sig fra kunstverdenen. Der kendes ingen skulpturer fra denne periode. Først i 1960’erne – hvor hun flyttede tilbage til Paris – genoptog hun for alvor sit kunstneriske arbejde, og skabte i årene frem til sin død en lang række hovedværker.
”… Kun i kraft af hinanden kan vi leve og ånde og ingen skaber alene…”
Sonja Ferlov Mancoba
