Bestil billet

FOREDRAG | Astrid Noacks 'Anna Ancher'

I foredraget ”Et digt over det der har en evig gyldig værdi.” Om Astrid Noacks statue af Anna Ancher vil kunsthistoriker og monumentekspert Mette Haakonsen kaste nyt lys over Noacks Anna Ancher-statue. Denne aften dykker vi ned i historien bag skulpturen, dens unikke position som statuemonument og ser nærmere på de kunstneriske greb, Astrid Noack benyttede sig af.

Mange borgere i Holstebro er gennem årene kommet på fornavn med Astrid Noack, for kunstnerens værker findes flere steder i byrummet: På museernes forplads står Noacks portrættering af kollegaen Anna Ancher (1939), og bevæger man sig længere væk fra museet, finder man både det stilfærdige, men radikale værk Knælende dreng (1942) og den ranke skulptur Kvinde med klæde (1944).

Billedhugger Astrid Noacks bronzestatue af kunstmaleren Anna Ancher fra 1939 er et mesterværk. Statuen gør ikke umiddelbart stort væsen af sig, men værket er enestående, både anerkendt i sin samtid og topaktuelt i dag, hvor det findes i fire eksemplarer, der alle er udstillet. Statuen ligner den berømte kunstmaler fra Skagen, men rummer almengyldigheder. Den emmer af ro - og er fuld af liv. Det er umiskendeligt et statuemonument, men helt uden for nummer: skabt af en kvindelig billedhugger og til minde om en navngiven kvinde, hvilket ellers har været (og endnu er) et mandligt privilegium.

Hvad ligger til grund for dette værks særegenhed? I et radioforedrag fra 1948 sætter Astrid Noack selv ord på sine intentioner med statuen, nemlig at skabe: ”Et digt over det der har en evig gyldig værdi”. 

Skribent og kurator Mette Haakonsen er uddannet cand.mag. i kunsthistorie fra Københavns Universitet (2001) - og så er hun blandt bidragsyderne til den bogudgivelse, der ledsager den aktuelle særudstilling Menneske først - Astrid Noacks Studiesamling

Til bogen har hun skrevet den fagfællebedømte artikel "Et digt over det, der har evig gyldig værdi" - at opleve Astrid Noacks statuemonument(er) for Anna AncherLæs mere om bogen i museets webshop

Praktisk Information

Foredraget er arrangeret i samarbejde med Holstebro Folkeuniversitet.

Pris: 50 kr.

Billetten er gratis for:
Medlemmer af Holstebro Kunstmuseums Venner samt evt. ledsager
Folkeuniversitetets storkunder
Studerende

Tilmelding er nødvendig
Bestil billet her

Der vil være mulighed for at bestille kaffe/kage til pausen i Museumscaféen inden foredraget begynder. Dørene åbner kl. 19:00

Foredraget finder sted i museernes foredragssal. Udstillingssalene vil være lukkede denne aften, men særudstillingen Menneske først - Astrid Noacks Studiesamling kan opleves i museets åbningstid til og med d. 4. maj 2025. Der er desuden mulighed for at komme på aftenomvisning i særudstillingen ons. d. 8. jan. kl. 19:30

Som research til sin artikel om Astrid Noacks Anna Ancher-statue besøgte Haakonsen i sommers originalgipsen i museets magasiner. Da hun så den igen (i forbindelse med ferniseringen d. 16. november), måtte hun kigge op.

 

 

bubble