Reserver plads

Kunstnerintroduktion | Tæt på John Olsen

Vi dykker ned i John Olsens kunstneriske virke. Museet har flere værker af Olsens, som kalder på at blive set og oplevet af publikum.

Introduktionen til Olsens værker varetages af formidlingsinspektør Katrine Sofie Jepsen: Søndag d. 14. april kl. 11:30

John Olsen (1938-2019) er en af Danmarks mest fremtrædende billedkunstnere. Han efterlod sig et imponerende og særdeles omfattende livsværk, hvoraf en betragtelig del befinder sig på Holstebro Kunstmuseum.

Udvalget af kunstnerens værker i museets samling daterer tilbage til 1958. Fugletegningernes naturalistiske udtryk fra karrierens begyndelse falder gradvist bort i det fuldmodne værk. Her opnår kunstneren til gengæld i sine dybe undersøgelser af stoffets egenart en anden type nøgternhed, der synes endnu tættere på virkeligheden end den traditionelle naturgengivelse.

Praktisk information

Kunstnerintroduktionen er gratis efter betalt entré, men tilmelding er nødvendig.
Reserver plads til kunstnerintroduktionen
Husk at melde din ankomst i billetteringen, hvor omvisningen også starter.

Coverfoto: Elin Nielsson 

bubble