Køb billet

Poesi på en torsdag. Nu på en onsdag... | Lasse Raagaard Jønsson

Poesi på en torsdag er tilbage med den helt særlige oplevelse, det er, når danske digtere læser højt af deres poesi. Nyd et glas vin til poetiske klange af ord og toner, når vi inviterer dig indenfor i de hyggelige rammer i Laden midt i Holstebro: Onsdag den 6. marts kl. 20:00.

Månedens digter er Lasse Raagaard Jønsson


Foto: Sara Brik

Når et handicap bliver en rigdom

”Det er derfor poesien altid springer ud af sin tid…”
- Thomas Boberg I sin tale for Lasse Raagaard Jønssøn ved overrækkelsen af Klaus Rifbjergs Debutantpris i 2022

Marts’ måneds digter på Poesi på en torsdag, Lasse Raagaard Jønsson, er født i 1994 og vokset op i Vanløse. I 2021 blev han færdiguddannet fra Forfatterskolen og debuterede samme år med sin hidtil eneste udgivelse, den stærkt bevægende, ssn snnart, på forlaget Gyldendal.

Han modtog i 2022 Klaus Rifbjergs Debutantpris.

Et poetisk sprog har altid haft den funktion at udvide virkeligheden, gøre den mere forunderlig end ved første øjekast. Dette væsentlige grundelement ved poesien griber – måske for første gang i historien overhovedet – Lasse Raagaard Jønsson an på sin egen, helt særlige måde ved at lade sin stammen være omdrejningspunktet for, hvordan han opbygger et præcist, lyrisk sprog. Et overraskende kunstgreb, der sætter gang i tankerne.

Andre indslag

Foruden Jønssons digte er der også musikalsk underholdning med sanger Rina Skeel, Jan Ferslev på guitar, Pelle Henningsen, bas og Søren Normann Larsen, guitar på programmet. Forfatterlinjens leder i Dansk Talentakademi, Louise Juhl Dalsgaard, er den kendte holstebroer, som læser nogle af sine yndlingsdigte. 'Månedens digt' bliver valgt, og der er oplæsning af Omar Khajjâm-digte på farsi og på dansk. Lemvig Boghandel vil selvfølgelig være til stede med både gode og billige digtsamlinger.

Månedens digt

Traditionen tro har du mulighed for at indsende dit bud på 'Månedens digt'.
Blandt de indsendte digte bliver månedens digt udvalgt og læses op til Poesi på en torsdag.

Præmien er en bog af månedens digter.

Send det bedste fra skrivebordsskuffen
- senest d. 4. marts til: ulrikskeel@outlook.com

Praktisk Information

Lokation: Laden, Brogårdsvej 4, Holstebro
Pris: 80 kr. / 40 kr. for stud. og unge under 21 år
Inklusive et glas vin, en øl eller en sodavand
Billet kan købes i døren eller købes online

Arrangører: Holstebro Gymnasium og HF, Holstebro Bibliotek, Lemvig Boghandel, Uddannelsescenter Holstebro, Holstebro Kunstmuseum, Laden og Odin Teatret.

Begivenheden er støttet af:

bubble