Køb din billet her

FOREDRAG | Kunstens mestre - Caspar David Friedrich v. Signe Jacobsen

Kunsthistoriker Signe Jacobsen er tilbage i museernes foredragssal, hvor hun blænder op for endnu et af sine indsigtsrige foredrag om kunstens store mestre. Denne aften fortæller hun om den tyske kunstner Caspar David Friedrich (1774-1840): Onsdag d. 13. november kl 19:30

2024 er 250-året for den store landskabsmaler Caspar David Friedrichs (1774-1840) fødsel, og det er blevet fejret i både Hamborg og Berlin med store, fornemt præsenterede udstillinger.

Har man ikke haft mulighed for at se disse, har man med dette foredrag på Holstebro kunstmuseum muligheden for at få en indføring i hans storladne, højromantiske malerier, som i deres art og originalitet kun kan sidestilles med engelske J.M.W. Turners landskabsmalerier fra samme epoke.

Den inderlige følelse og grebethed ved betragtningen af den ofte overvældende, overjordisk skønne, men også ofte farlige natur skildres i Friedrichs uforglemmelige malerier, hvoraf flere må anses for hovedværker i verdenskunsten.

Signe Jacobsen har gennem de seneste mange år har samlet sig en stor fanskare i Holstebro. Hun fortæller med indsigt og humor om kunstens store mestre og de store perioder i kunsthistorien.

Praktisk Information

Foredraget er arrangeret i samarbejde med Holstebro Folkeuniversitet.

Pris: 50 kr.

Billetten er gratis for:
Medlemmer af Holstebro Kunstmuseums Venner samt evt. ledsager
Folkeuniversitetets storkunder
Studerende

Tilmelding er nødvendig
Bestil billet her

Dørene åbner kl. 19:00

bubble