FOREDRAG | Kraften i stoffet - tekstilet som kunstnerisk medium
Vi er vant til at betragte tekstil som et materiale, vi giver form til, men giver tekstil også form til os?
I dette foredrag vil kunsthistoriker og postdoc ved Aarhus Universitet og Holstebro Kunstmuseum, Ane Kirstine Preisler Skovgaard fortælle om sin forskning i tekstilmaterialets rolle i vores kulturhistorie og komme med eksempler på, hvordan materialet har været i stand til at præge måderne, hvorpå vi lever og agerer, tænker og tror.
Under foredraget vil der blive tegnet et billede af de potentialer, som tekstil rummer – men som vi har haft en tendens til at overse – og vi vil blive klædt bedre på til at forstå dette for os helt uundværlige materiale.
Praktisk information
Foredraget er arrangeret i samarbejde med Holstebro Folkeuniversitet.
Pris: 50 kr.
Medlemmer af Holstebro Kunstmuseums Venner, Folkeuniversitets storkunder samt studerende: Gratis
Tilmelding er nødvendig.
Bestil billet her
Fra 22. jan 2025 - kl. 19:30
Ane Kirstine Preisler Skovgaard (f. 1989), har arbejdsplads på afdeling for kunsthistorie på Aarhus Universitet og Holstebro Kunstmuseum siden maj 2023 og tre år frem med forskningsprojektet 'Væven som billedgenerator'.
Preisler Skovgaard forsvarede sin ph.d.-afhandling om tekstils materialitet, kapaciteter og kulturelle betydning under titlen "Det aktive stof" i 2022, og hun har en lang række forskningsartikler om emnet samt undervisnings- og -konferencearbejde bag sig. I sit ph.d.-projekt undersøgte Preisler Skovgaard tekstils lange historie samt materialets teknologiske principper og mange forskelligartede potentialer til at formidle billeder, og hun foretog i den forbindelse en række studier af historiske og samtidige tekstiler både i Danmark og internationalt.
I kan læse mere om forkningsprojektet 'Væven som billedgenerator' i pressemeddelelsen her
FABRICA
Tekstil er ikke kun et fokusområde for Holstebro Kunstmuseum rent forskningsmæssigt. I september 2024 åbnede sanseudstillingen FABRICA - Eva Steen Christensen & Nikolaj Danielsen skabt i samrabejde med Sorø Kunstmuseum. Særudstillingen FABRICA skal kunne opleves med hele kroppen af store og små og vævninger og andre inviterende bløde overflader er helt centrale elementer.
Læs mere om FABRICA
Foto | View fra særudstillingen FABRICA. Fotograf: Jacob Friis-Holm Nielsen