Westman Hertz, Emil

 
Emil Westman Hertz (1978-2016) er en tværkulturelt arbejdende kunstner, hvis søgende og sammensatte visuelle udtryk udspiller sig i krydsfeltet mellem etnografi, antropologi, kunst- og naturhistorie. 
 
Et særligt undersøgelsesområde hos Westman Hertz vedrører dødekulter og sjælevandringens tærskelerfaringer. Emner som liv, død og genfødsel udtrykkes kunstnerisk ved hjælp af organiske vækstformer og en særegen materialebrug, der peger på forvandling og ændrede stoftilstande. Dette sidstnævnte aspekt ses især ved kunstnerens anvendelse af bivoks og bronzeafstøbninger af naturens forgængelige materialer.

Uddannelse og ophav

Emil Westman Hertz  har markeret sig som én af sin generations mest opsigtsvækkende kunstnere. Han er født og opvokset på Bornholm, uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi samt MauMaus School of Fine Arts i Lissabon.

Naturlige materialer på tværs af medier

Westman Hertz arbejder inden for en lang række kunstneriske medier, herunder skulptur, installation, fotografi, collage og papirarbejder. I sin kunst tager han ofte udgangspunkt i naturlige materialer, såsom træ, bivoks, ler, muslingeskaller, kæmpebjørneklo og andre fundne genstande.

Altomfattende tankesystemer

Inspiration hentes især hos fremmedartede kulturers ritualpraksisser. Men vi finder også henvisninger til kunst- og litteraturhistorie, animisme, magi og overtro, kvantefysik samt tegneseriens eventyrverdener. Ikke sjældent antager værkerne karakter af ophobninger, der refererer ligeligt til anatomiske modeller, arkitektoniske bygningsmasser, konstruktioner i naturen, besjælede kulturobjekter og visualiseringer af paralleluniverser. Det er med andre ord altomfattende tankesystemer, der udfoldes hos Westman Hertz.

Transformative tilstande

Det kunstneriske virke rummer dertil bevidst gådefulde fortællinger fra nær og fjern. Disse kan fungere som personlige beretninger om ekspeditioner til primitive bosættelser. Eller de kan mere overordnet omhandle den vestlige kulturs forsøg på at forstå og videnskabeligt klassificere 'det eksotiske'. Ofte antager fortællingerne karakter af indre rejser, hvor de bærer vidnesbyrd om sygdommens, febervildelsens eller drømmesynets forvrængede oplevelsestilstande. Mange af kunstnerens værker kan desuden betragtes som selvportrætter i form af en krop, der undergår transformation.

Emil Westman Hertz opstiller modeller for, hvordan virkeligheden kan tage sig ud, hvis vi for et øjeblik ikke lader os begrænse af rationalitet, traditionel videnskabelig logik og naturbeherskelse, men i stedet prøver at forstå tilværelsens mere hemmelighedsfulde sammenhænge.
bubble