Holm-Møller, Olivia

Egensindig, uimponeret og uregerlig – er alle ord, der passer på Olivia Holm-Møller (1875-1970). Kunstneren der var fuld af modsatrettede følelser. Som længtes efter det almene og universelle. Og hvis kunst den dag i dag har en vitalitet og energi, som taler direkte ind i vor tid, og som hun deler med en række samtidskunstnere.
 
Olivia Holm-Møller kerede sig hverken om, hvad andre mente om hendes kunst, om hvad der stod i medierne, eller hvad der foregik i kunstinstitutionerne. Hun fokuserede i stedet på det, der foregik i hendes eget sind, og den verden hun levede i. På sin egen maleriske mission, på fortællingerne, synerne og det spirituelle.
 
Og på farverne. De stærke, ekspressive farver, gult og blåt, malt med tempera, der gør farverne særligt lysende, så billederne koloristisk bevæger sig på en knivsæg og det i et storladent billedsprog. Og som sammen med hendes heftige og voldsomme malemåde får billederne til at fremstå sanseligt vibrerende og næsten se ud som om de brænder.
 
Som den ild der – som Olivia Holm-Møller skriver i et af sine digte – brænder i hendes indre. En ild der på én gang fortærer alt og skaber nyt. Ligesom de vulkaner der var motiv i flere af hendes billeder.

Grundtvigsk præget opvækst

Olivia Holm-Møller (1875-1970) blev født i Homå på Djursland. Hjemmet var grundtvigsk præget og som ung underviste hun i dansk, håndgerning og gymnastik på forskellige grundtvigske fri- og højskoler.

Som 26-årig tog Olivia Holm-Møller til København og i årene 1901-02 modtog hun undervisning af August Saabye og Viggo Johansen på Akademiets kunstskole for kvinder. Efter en afbrydelse på et par år, hvor hun bl.a. modellerede skabeloner til kakkelovne på C.M. Hess’ fabrik i Vejle, gik hun igen en kort overgang på Akademiets aftenskole.

Plejemor for sine to nevøer

I begyndelsen af sin kunstneriske karriere arbejdede Olivia Holm-Møller mest med skulpturen og relieffet, der motivisk for en stor dels vedkommende tog udgangspunkt i familien og slægten. Men fra 1914 blev maleriet hendes centrale udtryksmiddel. Samme år flytter hun tilbage til Homå. Da hendes svigerinde dør i barselsseng, påtager hun rollen som plejemor for to små nevøer.

Lysende farver, arketyper og det nære

Olivia Holm-Møllers maleri er ekspressivt, dristigt og fuld af voldsomme følelser. Rene, stærke og klare farver – i de første mange år særligt den gule farve – er et centralt virkemiddel i hendes maleri.

I maleriet henter hun sine motiver i den nordiske mytologi og bibelhistorien. Også motiver fra den nære virkelighed, de to nevøer, familien og høstscener, finder vej til hendes lærred, men aldrig kun som ren gengivelse af virkeligheden. Motiverne viser altid hen til en større og almen fortælling.

Selvbillleder - rejsen 

Alle Olivia Holm-Møllers billeder er i en vis forstand selvbilleder. Billeder der både er en rejse ud i verden, men samtidigt en rejse ind i sindet. Ikke til at sætte på formel. Umuligt at putte ind i én bestemt kategori eller stilretning. Men samtidigt sindbilleder der rækker ud mod det højeste. En spiritualitet som har sit udgangspunkt i hendes højskole-grundtvigianske grundsyn. Men samtidigt en spiritualitet og mysticisme, som hun genfinder i hele verden på sine rejser til Grækenland, Afrika, Mexico, Himalaya og Kina. Rejsemål der i dag tiltrækker masseturismen, men som i tiden før og efter 2. verdenskrig var fjerne og eksotiske. 

Olivia Holm-Møller rejste hele sit liv. Inden Første Verdenskrig foretog hun flere udenlandsrejser bl.a. til England, Italien og Frankrig. I årene inden Anden Verdenskrig besøgte hun bl.a. Grækenland, Tyrkiet og Spanien. Sidstnævnte rejse var sammen med vennen og kollegaen, maleren Jens Nielsen, der også på nogle senere rejser var følgesvend . Og efter Anden Verdenskrig rejste hun til fjerne destinationer som Afrika, Mexico, Indien og Kina. På rejserne lavede hun skitser i form af akvareller, raderinger og tegninger. Hjemme blev skitserne bearbejdet til malerier, som ikke var eksakte registreringer af turistattraktioner men skildringer af hendes personlige oplevelser af de fremmede landes farver, natur og mennesker.

Sindstemninger - farver og rytme

Olivia Holm-Møller gennemlevede i ensomhed to verdenskrige og 68-oprør. Utallige kunstneriske retninger kom og gik uden at det anfægtede hende. Måske er det derfor, at hendes kunst den dag i dag stadig står vital og lysende. Den er ikke for sarte sjæle – den er kompromisløs, kraftfuld og egensindig. Som det liv Olivia Holm-Møller levede

En særlig plads i Olivia Holm-Møllers maleriske univers er en række billeder fra 1930erne og 1950erne med titler som Kun farve og rytme.  Hun forestillede sig, at alt kunne udtrykkes med farver, uden at billedet forestiller noget. Disse genstandsløse billeder med eksplosive udladninger af farve kan ses som skildringer af sindsstemninger, oplevelser af musik eller essensen af en naturoplevelse, hvor kun farverne står tilbage.
 
Olivia Holm-Møller arbejdede med maleri, tegning og grafik igennem hele sit lange liv, men havde i mange år svært ved at blive anerkendt. Hun debuterede i 1908, men først i 1930 blev der erhvervet værker af museer bl.a. Statens Museum for Kunst – i starten skulpturer men snart også malerier.

En éner

Hun var kvinde og kunstner i en tid, hvor mændene dominerede. Og måske overlevede hun som kunstner ved at gøre ting, man ikke i tiden forventede af en kvinde. Hun maler i hvert fald ikke buketter som de fleste af sine jævnaldrende kvindelige kolleger. Hun maler blomster. Vildt. Dramatisk. Som ingen anden i sin tids kunst – hverken kvinder eller mænd.

Hun søgte sit eget, og dermed også ensomheden. Den gode ensomhed. Jægerens ensomhed. Udfordringerne. Både de kunstneriske og personlige. Modigt, som en der i trods og uden sikkerhedsnet springer fra de højeste klipper. Hele livet var hun en éner, som så på den etablerede kunstverden med skepsis – og også blev set på med skepsis.

Samlingens historie

Efter sin død kom en stor samling af hendes billeder og skulpturer til Museet Holmen i Løgumkloster. Siden blev samlingen overdraget til Jens Nielsens Museum i Holstebro, der i 1982 officielt skiftede navn til Jens Nielsen & Olivia Holm-Møller Museet. I 1987 bliver museet en afdeling af Holstebro Kunstmuseum. Afdelingen ophørte ved udgangen af 2013. De mange værker er fortsat en del af Holstebro Kunstmuseums samling. 

”Jeg er en gnist i den store brand. Jeg har ild i mit indre"

- Olivia Holm-Møller
bubble