Foredrag på Holstebro kunstmuseum | Lommer af lys – det eksistentielle spor i dansk kunst v. kunsthistoriker dr. phil. Mikael Wivel

Download pressefotos

Tag plads i foredragssalen, onsdag d. 22. marts kl. 19:30, og bliv oplyst under titlen Lommer af lys — det eksistentielle spor i dansk kunst. Aftenens foredragsholder er den danske kunsthistoriker dr. phil. Mikael Wivel (f. 1946). Foredraget tager afsæt i bogen med samme titel, som Wivel udgav i efteråret 2022.

Med bogen og foredraget belyser Wivel, via vekslende nedslag i dansk kunst, et eksistentielt spor, der løber fra oplysningstiden i 1700-tallet og frem til i dag – fra klassikere som Købke, Bertha Wegmann og L.A. Ring over moderne mestre, hvoraf flere er repræsenteret i Holstebro Kunstmuseums samling, som Olivia Holm Møller, Henry Heerup og John Olsen til samtidskunstnere som Lisbeth Nielsen og Peter Linde Busk.

Tidløse værker - "Vi bliver aldrig færdig med dem"
Der er tale om en tematisk rytme gennem dansk kunst. De enkelte vinklinger på den menneskelige eksistens afløser hinanden og belyses af kunstnere, der ikke nødvendigvis er fra samme periode, men som alle har arbejdet med åbent sind overfor deres motiver og derfor været i stand til at vinkle verden på vedkommende vis. Kunstnere, som har skabt deres billeder for at blive klogere på det, de så og oplevede og formået at give deres oplevelser videre til os andre, uden distance til tematikken. Så selv om deres billeder er forankret i den tid, hvor de blev til, rummer de noget tidløst i sig. Vi bliver aldrig færdige med dem. 

Tilmelding er nødvendig. Bestil billet via Holstebro Kunstmuseums hjemmeside.
Dørene åbner kl. 19:00 og der er mulighed for at bestille kaffe og kage til pausen, inden foredraget begynder - så kom gerne i god tid.


FAKTA
Hvad   Foredrag på Holstebro kunstmuseum | Lommer af lys – det eksistentielle spor i dansk kunst v. kunsthistoriker dr. phil. Mikael Wivel
Arrangeret i samarbejde med Holstebro Kunstmuseum og Folkeuniversitetet

Hvor   Holstebro Kunstmuseum. Museumsvej 2A, 7500 Holstebro

Hvornår   Onsdag d. 22. marts 2023 kl. 19:30. Dørene åbner kl. 19.00

Pris   50 kr.
Gratis for medlemmer af Holstebro Kunstmuseums Venner, studerende og Holstebro Folkeuniversitets storkunder.

Tilmelding er nødvendig. Bestil billet via: www.holstebrokunstmuseum.dk

Pressefotos   Download pressefotos
Olivia Holm-Møller, Selvportræt med palet og hest, ca. 1947. Fotograf: Lars Guldager
Aftenens foredragsholder, kunsthistoriker, dr. phil. Mikael Wivel. Pressefoto

For yderligere information kontakt venligst museets formidlingsinspektør, Katrine Sofie Jepsen via M: +45 5018 4449 // E: ksj@holstebrokunstmuseum.dk

bubble