Præcolumbiansk keramik

Omkring år 2000 f.kr. etableres de første organiserede kultursamfund omkring bygningen af overrislings- og terrasseanlæg. Denne mere intensive dyrkningsform førte til, at samfundene efterhånden fik overskud i produktion af fødevarer. Dermed blev der frigjort resurser, som kunne omsættes til kunstnerisk produktion. Det er fra denne periode, de første keramiske fund stammer. De bestod af simple skåle og rundbundede krukker i sort lertøj med indridsede dekorationer.

Fra højkulturen Chavin, der eksisterede i perioden 1600-500 f.kr., bredte den for området karakteristiske krukke med to tude sig. I syd blev den udformet med to korte, koniske tude forbundet med et buet håndtag, mens den i nord udvikledes til den karakteristiske ’stigbøjlehank’.

Senere afløste forskellige kulturer hinanden. Mod nord dominerede Mochia-kulturen i tiden omkring år 0. Denne kulturs keramik udviklede kraftfulde, enkelt modellerede former med beskedne dekorationer. Samtidig dominerede Nazca-kulturen i syd. Keramikken her bestod af enkle former med naturalistiske dekorationer, der senere blev mere og mere abstrakte. Begge traditioner hører til områdets vigtigste.

Fra 600-1000 e.kr. gik keramikken i forfald. Men med Chimu-riget 1000-1400 e.kr. fik keramikken igen en blomstringstid. Omkring år 1460 erobrede Inkaerne hele området. De medbragte en række særlige former, bl.a. den såkaldte ’aryballos’, en flaskeformet beholder med tæt, geometrisk bemaling. I 1534 bukkede Inka-riget under for de spanske erobrere, og dermed gik Perus store indianerkulturer til grunde.