Bestil billet

Koncert v. Ensemble MidtVest | Budskaber

Særudstillingen SFÆRISK - Kirsten Klein 80 år danner ramme om Ensemble Midtvests koncert: om budskaber i musik – kærlighed, længsel og musikalske postkort fra hele verden: onsdag d. 6. maj kl. 19:30.

OBS: Til dette arrangement er der warm-up talk fra kl. 19:00 inden selve koncerten kl. 19:30

Hvordan lyder et budskab i musik?

Det undersøger Ensemble MidtVest i koncertprogrammet Budskaber, som i maj måned kan opleves flere steder i landet – herunder i Holstebro, Herning og Aarhus.

Koncerten tager blandt andet afsæt i en af musikhistoriens mest bevægende fortællinger: kærlighedsforholdet – og trekantsdramaet – mellem Robert og Clara Schumann og Johannes Brahms. En historie, som i høj grad er bevaret gennem deres breve til hinanden, fyldt med længsel, følelser og gensidig respekt.

Vi er optaget af, hvordan musik kan bære betydning og fortællinger uden ord. I “Budskaber” arbejder vi med både de helt nære relationer og de mere åbne, poetiske forbindelser, som musikken skaber på tværs af tid og sted, fortæller Sanne Helene Højbjerg, der er kommunikationsansvarlig i Ensemble MidtVest.

Programmet rummer både klassiske hovedværker og nyere musik og sender samtidig musikalske “postkort” fra forskellige dele af verden – fra Japan og Caribien til barndommens univers.

Resultatet er en koncertoplevelse, der kredser om nærhed og afstand, minder og meddelelser – og om musikkens særlige evne til at forbinde mennesker.

Koncerten er en del af Ensemble MidtVests sæsontema Tegn, lege og budskaber, hvor ensemblet undersøger, hvordan musik kan fungere som både tegn, leg og bærer af betydning.

PROGRAM

Lil Lacy (f. 1985)
”Sakura” for strygetrio, blæserkvartet og klaver

Robert Schumann (1810 – 1856)
”Kinderszenen” arrangeret for blæserkvintet af Hans Abrahmsen, opus 15

Clara Schumann (1819 – 1896)
Romancer for violin og klaver

György Kurtág (f. 1926)
”Für den, der heimlich lauschet” for violin (fra ”Tegn, lege og budskaber”)

Valerie Coleman (f. 1970)
”Tzigane” for blæserkvintet

Johannes Brahms (1833 – 1897)
Klaverkvartet i A-dur, opus 26

Praktisk information

Pris: 180 kr.
Ung under 25 år / studerende: 50 kr. 
Medlemmer af Holstebro Kunstmuseums Venner: 50 kr. rabat pr. billet.
Benyt rabatkoden: Holstebro Kunstmuseum
Husk at medbringe medlemskort

Bestil billet her

Dørene åbner kl. 18:30

bubble