Cookiepolitik
Vi anvender cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Ved at klikke dig videre, accepterer du automatisk vores brug af cookies. Læs mere
Luk
Vogel-Jørgensen, Åge
Farven er nedtonet og gråstemt. Det er ikke de store spring i farven, der har Åge Vogel-Jørgensens interesse. I stedet er det de små forskydninger og spring i nuancen, der får hele maleriets flade til at vibrerer, han fordyber sig i. Farven holdes sammen af linjeforløb eller geometriske former, der giver struktur og ro på fladen.
Ung og kunstinteresseret
Allerede som helt ung viste Åge Vogel-Jørgensen (1888-1964) interesse for tegning og maleri. Men hans far forlangte, at han – inden han kastede sig over maleriet – tog en eksamen, som kunne give ham et økonomisk sikkerhedsnet. Åge Vogel-Jørgensen tog derfor en lærereksamen i 1909 og han arbejdede derefter som lærer helt frem til sin pensionering i 1957, 69 år gammel.
Debut og kunstundervisning
Sideløbende med undervisningen på seminariet gik han til tegneundervisning om aftenen, og i 1918 debuterede han på Kunstnernes Efterårsudstilling. I årene 1919-1921 modtog han undervisning på maleren Harald Giersings malerskole.
Morivet som et middel til at arbejde med farven
I de første år malede Åge Vogel-Jørgensen portrætter og landskaber. Men allerede her var motivet ikke det, der primært interesserede ham. Motivet var kun et middel til at arbejde med farven.
Fra opstillinger mod abstraktion
Det blev mere udtalt i 1940’erne, hvor Åge Vogel-Jørgensen primært maler opstillinger. Her forsvinder billedrummet – både det illusionistiske og det genkendelige rum – efterhånden ud af hans maleri, og billederne bliver mere og mere forestillingsløse.
Man kan se Åge Vogel-Jørgensens malerier som intense og meditative studier af farver og deres relationer. De er lavmælte – næsten stille – og kræver fordybelse. Men samtidigt rummer de væsentlige eksistentielle udsagn.