Skjøttgaard, Bente
Bente Skjøttgaard (f. 1961) er dybt forankret i den keramiske tradition, samtidigt med at hun hele tiden udfordrer den. Hun eksperimenterer med former og glasurer helt ud til kanten af det fysiske og keramisk mulige. Med sin eksponering af form og dekoration overskrider hun keramikkens konventioner og støder den pæne smag. Men det er netop her – på grænsen af for meget – at spændingen opstår og noget nyt fødes.
Keramik er ofte forbundet med funktion og brug. Men i Bente Skjøttgaards såkaldte ”Forgreninger”, der er selvbærende konstruktioner bestående af en masse sammensatte buer, er der ikke meget funktion tilbage. Funktionen er reduceret til hullet i midten. I stedet nærmer værkerne sig skulpturen, idet de – meget atypisk for keramik – forestiller noget og er på kanten til at blive fortællende.
Også glasuren har Bente Skjøttgaards interesse. Udgangspunktet for de såkaldte ”Glasurstykker” er at skabe former, der er egnede til glasurer. Formerne tillader, at glasuren løber ned af krukkens lodrette sider, samler sig i tykke lag på de vandrette flader eller stivner som dråber på krukkens kant. Keramikeren har – delvis – overladt kontrollen til tilfældet.
Uddannelse og debut
Bente Skjøttgaard er uddannet som keramiker på Designskolen i Kolding i perioden 1982-86. Efter et kort studieophold på Bezalel Academy of Arts and Design i Jerusalem, var hun i 1986-90 tilknyttet porcelænsfabrikken Bing & Grøndahls produktudviklingsafdeling.
Hun debuterede i 1990 med en separatudstilling i Den Kongelige Porcelænsfabriks lokaler på Amagertorv i København.
Udforskning af keramikkens tradition
Bente Skjøttgaards arbejde er kendetegnet ved eksperimenter med det keramiske materiale (ler og glasur), den keramiske teknik og keramikken som funktion.
I sine tidligste værker udforsker hun keramikkens tradition: Krukkerne er støbt, som når man i industrien massefremstiller service, og hun betjener sig af en industriel, upersonlig æstetik.
Tydelig tilblivelsesproces
Men hurtigt begyndte hun at eksperimentere. Klumper af ler bliver med et minimum af bearbejdning til funktionsdygtige vaser og kander. Og i 1998 begynder hun at modellere sine vaser.
Modelleringen giver mulighed for en umiddelbar og spontan arbejdsproces, hvor ikke to vaser bliver ens, og tilblivelsesprocessen bliver tydelig og udtryksbærende.
"I see my work as an on-going development, where one thing leads to the next. I will never completely finish – fortunately. While working, new ideas emerge that have to be tested. One could say that the experiments themselves ask the next questions. Ceramics has so many possibilities, and I like challenging the material and myself."
- Bente Skjøttgaard, 2013
