Bille, Ejler
Ejler Bille (1910-2004) var én af det 20 århundredes betydeligste danske billedkunstnere. Især er Ejler Billes koloristiske begavelse er bemærkelsesværdig. Farven sættes på lærredet i små modellerede penselstrøg, der giver billederne en lys fyldt, sitrende stoflighed.
Ejler Bille bruger farven som ren farve, som når f.eks. komplementærfarverne rød og grøn selvberoende sættes overfor hinanden. Men farven har også baggrund i det sted og den stemning, der er, hvor billedet er blevet malet: De mørke jordfarver udspringer af et efterårsbrunt Danmark, og de rene klare farver er de farver og stemninger, man finder på Bali, hvortil Ejler Bille ofte rejste sammen med sin kone Agnete Therkildsen.
Studietiden og Linien
De tidligste, kendte arbejder af Ejler Bille (1910-2004) er fra hans gymnasietid – en række keramiske krukker som han dekorerede med indridsninger og glasur. I 1930 fulgte han undervisningen på Kunsthåndværkerskolen i København og lærte her bl.a. Richard Mortensen, Sonja Ferlov Mancoba og Gertrud Vasegaard at kende. I 1932-33 fulgte Ejler Bille undervisningen på Kunstakademiets Billedhuggerskole.
Det var som billedhugger Ejler Bille først markerede sig. De tidligste skulpturer skåret i palisander er stiliserede fremstillinger af dyr og fugle. Siden blev skulpturerne abstrakte, surrealistiske former udført i gips og senere støbt i bronze.
Sammen med vennerne Vilhelm Bjerke Petersen og Richard Mortensen stiftede han i 1934 tidsskriftet Linien og udstillingen af samme navn – den første egentlige avantgarde sammenslutning i Danmark.
Malerisk gennembrud i Paris
Ejler Bille malede ved siden af arbejdet med skulptur. Det var abstrakt-konstruktive billeder inspireret af Bauhaus og Kandinsky. Men under et ophold i Paris i 1938-39 oplevede han et malerisk gennembrud, som blev et afgørende vendepunkt for ham. Maleriet blev nu hans primære udtryksform. Udtrykket er abstrakt ekspressivt og ornamentet det kompositionelt bærende. Linier, cirkler og spiraler eller fragmenter af fugle- eller dyreformer udgør, når der ikke er tale om maskebilleder, en slags grundelementer i hans billedsprog.
Høst-udstillingen, CoBra og Martsudstillingen
I 1940’erne var Ejler Bille først knyttet Høst-udstillingen og senere til Cobra-bevægelsen, og han deltog i den store Cobra-udstilling i Amsterdam (1949). Men han følte sig efterhånden i opposition til tidens stærkt eksperimenterende kunst og søgte efter noget mere traditionsforbundet. Sammen med Erik Thommesen dannede han i 1951 sammenslutningen Martsudstillingen, der blev hans base tre årtier frem. Fra da af fik Ejler Billes billedsprog en afklaret ro.
Ejler Bille & Agnete Therkildsens balinesiske samling
Ejler Bille markerede sig ikke kun som billedkunstner – også som digter, debattør og samler var han aktiv. På sine rejser til Bali, samlede han balinesisk maleri og skulptur – en samling han skabte sammen med sin kone, maleren Agnete Therkildsen. Parrets indsamlinger blev løbende foræret til Holstebro Kunstmuseum via gavebreve i 1973, 1977 og 1981.
Hvis jeg har været [et sted] tilstrækkeligt længe, som vi f.eks. mange gange har været på Bali, […] så er det som om, at man må finde farverne på paletten. Jeg går ikke og kigger efter folkedragter. Jeg vil se, hvordan farverne dukker op – som et lys, man bevæger sig i, man bader i. Og de dukker så også op på ens palet.
Ejler Bille, 1992
