Dr. Lakra
Dr. Lakra (f. 1972) er autodidakt. Hans vej til kunsten er gået via tatovørhåndværket, og hans kunst befinder sig i et crossover mellem håndværk, populærkultur og kunst. Han har skabt sit eget unikke billedsprog, hvor nutidige udtryk som graffiti og billeder fra underholdningsbranchen blandes med tatovørkunstens traditionelle motiver.
At Dr. Lakra tatoverer skal i flere tilfælde tages helt bogstaveligt. I nogle af sine værker har han med sin nål, tatoveret videre på illustrationer i ældre bøger. I andre har han tegnet på forsider af erotiske magasiner fra 1950’erne, så de mere eller mindre uskyldige nøgenmodeller, pludselig befinder sig i et grotesk og diabolsk univers, omgivet af – og befamlet af – skeletter, djævle og dæmoner.
Livet og uskylden møder døden og det dæmoniske. Det handler om det mandlige blik og om urovækkende og universelle følelser, der ofte er blevet undertrykt af det etablerede – men som ikke desto mindre er en del af enhver kulturs nerve.
Mexico City, værkstedsfællesskab og subkulturer
Dr. Lakra (Diego Jerónimo López Ramírez) er født 1972 ind i en kunstnerfamilie i Oaxaca, Mexico. Den kunstneriske løbebane blev som mange af hans generationsfæller grundlagt i værkstedsfællesskabet ’Taller de los viernes’ i Mexico City.
Sideløbende hermed dyrkede Dr. Lakra diverse alternative subkulturer, sådan som de udspillede sig i og omkring gademarkedet El Chopo. Herfra stammer også interessen for tatovørkunst, hvis indarbejdelse i andre visuelle medier er kunstnerens egentlige særkende.
Groteske og vanhelligende modificeringer
Dr. Lakras kunst indebærer ofte groteske og vanhelligende modificeringer af allerede eksisterende billeder og objekter. Og motivkredsen består typisk af kitschede pinup-piger fra erotiske magasiner fra 1950erne og bandesymboler fra den kriminelle underverden.
Der tages blandt andet også formelt afsæt i graffiti samt i karikaturens og tegneseriens æstetik. Herudover finder vi talrige referencer til kunsthistorien og den globale folkekunst. Det er med andre ord karakteristisk for Dr. Lakras hybride billedstil, at den indeholder referencer til såvel finkultur som populærkultur.
Udtrykket er ofte præget af megen humor og tilstræbt ’eksotisme’. Men visualiseringen af sex, vold, død og det dæmoniske fungerer samtidig som en socialkritisk kommentar til globale samtidsbegivenheder. Dr. Lakra lever tilmed under historiske forhold, der er præget af stor social uro i hjemlandet. Den altoverskyggende narkokrig spiller således en væsentlig rolle i hverdagstilværelse og livssyn.
Døden som socialt nivellerende
Den spektakulære visualisering af det dæmoniske trækker især spor tilbage til senmiddelalderlige fremstillinger af dødedansen. Traditionelt menes denne billedtype at besidde socialt nivellerende virkninger i dens understregning af, at stillet over for døden er alle lige. Dr. Lakras kunst er en aktuel påmindelse om dette forhold. Der er desuden ikke mindst en lang og levende tradition i mexicansk kultur for det morbide og dødssymboler.
Billedmeddelelsen hos Dr. Lakra er med andre ord ofte tvetydig og paradoksal. Han ikke blot udfordrer det vestlige, fremmedgørende blik på andre kulturer, men fremstiller det også som et på samme tid – mere universelt? – erotisk eller begærligt blik. Et blik, der dog især finder sted i udvekslingerne mellem værk og betragter. Og alt sammen inden for rammerne af en kunst, der er kendetegnet ved en særegen kombination af figurativ realisme og fantastik.
Kunst - hverdagsobjekt, artefakt, fetich
Dr. Lakra arbejder ofte med totaliscenesættelser af udstillingsrummet. Dette sker i delvis forlængelse af den mexicanske tradition for murmaleri, sådan som vi eksempelvis kender det fra José Clemente Orozco (1883-1949) og Diego Rivera (1886-1957). Andre gange mimer han det etnografiske museums præsentationsmåder. Hermed ønsker han at igangsætte en konceptuel leg med kunstværkets mange betydninger – som hverdagsobjekt, artefakt og fetich på én og samme tid.
Holstebro Kunstmuseum præsenterede i 2012 en stor udstilling med Dr. Lakra under titlen Mexikanske Dæmoner og Dansende Skeletter.
“In tattoos, you have to create something that a person is going to be happy to wear for the rest of their life. You have to collaborate with that person. You don’t have total control. As an artist, you are in control.”
Dr. Lakra
