Leth, Harald
Farven er noget uhyre centralt i Harald Leths (1899-1986) kunst. Han omsætter naturens utallige farver til selvstændige stemmer i en flerstemmig sats. Penselstrøgene er søgende og tætte, og han formår med sin teknik at fastholde det flygtige.
Harald Leth er traditionsforbunden i sit udtryk, og det var derfor naturligt, at han fandt sammen med ligesindede i Martsudstillingen fra 1952. Det traditionsforbundne fik et særligt udtryk hos Harald Leth i de studier efter klassikere som Tizian og Chagall, som han udførte.
Holstebro Kunstmuseum har 25 af Harald Leths oliemalerier. Desuden rummer samlingen et antal blyants- og farvekridtstegninger samt linoleums- og træsnit.
Fra medicin til kunst - læremestre og venskaber
Efter studentereksamen begyndte Harald Leth at studere medicin. Men efter tre års studier valgte han kunsten og maleriet som sin livsvej.
I 1921 opholdt han sig hos maleren Johannes Larsen, og de følgende år var han elev hos malerne Harald Giersing og Olaf Rude. Også et venskab med maleren Oluf Høst, med hvem han foretog mange rejser, fik stor betydning for hans udvikling som maler.
Bredere kendt som kunstskribent
Han debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1923, og udstillede frem til 1943 bl.a. på Høstudstillingen.
Herefter helligede han sig i en årrække sit virke som kritiker og kunstskribent bl.a. i tidsskriftet Årstiderne, som han startede i 1941. Og selv om han malede og udstillede hele livet, var han i den brede offentlighed bedre kendt som skribent end som maler.
Det, der ligger lige for
Harald Leths udgangspunkt er iagttagelsen af naturen og den nære virkelighed. Motiverne er det, der ligger lige for: landskabet og solnedgangen, opstillinger og interiører, ræven i skovbrynet og fuglene i buskene, portrætter og selvportrætter, skovarbejderne og nabohusets gavle – og de badende ved stranden.
Men hans billeder er ikke virkelighedsskildringer. Virkeligheden er det, der sætter den maleriske proces i gang. Men i løbet af processen, som trods de små formater ofte tog lang tid, flyttes fokus fra motivet til koloritten, rytmen og stofligheden. På den måde bliver Harald Leths malerier til maleriske fortolkninger af det, han ser og sanser. Hans udtryk har mange lighedspunkter med impressionismen.
Kosmos i det små
Harald Leth formår at få hele kosmos ind i de små billedformater. Det gør han for eksempel i de mange malerier af nattehimmelen med stjernebillederne Orion og Svanen.
Men han formår også at fange det universelle i de mere fordringsløse og simple motiver. Et landskab kan således på én gang være en erkendelse af hele universet, samtidigt med at det rummer en fortrolighed med motivet, der er opstået gennem lang tids intenst arbejde med netop dette motiv.
Harald Leth formår at få hele kosmos ind i de små billedformater. Men han formår også at fange det universelle i de mere fordringsløse og simple motiver.
