Matisse, Henri

Henri Matisse (1869-1954) er en af de største skikkelser i det 20. århundredes billedkunst. Han stræbte efter at rendyrke form og farve og søgte at forenkle formsproget og udfordre de gængse forestillinger om farveharmonier. I netop sidstnævnte forhold fandt Matisse overensstemmelser mellem sin kunst og jazzens harmonier.

På Holstebro Kunstmuseum finder man den store, farvestrålende serie Jazz af Henri Matisse, Der er tale om et alderdomsværk, som udspringer af kunstnerens arbejde med papirklip i 1940erne.

Seriens titel er et udtryk for, at Matisse har digtet med farvens og formens rytmer, og han henter bl.a. sine motiver fra planteliv oplevet under en stillehavsrejse samt cirkussets verden: Knivkasteren og trapezkunstnere. Serien rummer både det lyriske og det voldsomt dramatiske, og betragtes i dag som et hovedværk inden for den grafiske kunst.

Tilblivelsen af 'Jazz'

I 1930’rne begyndte Matisse at interessere sig for papirklip. I 1941 gennemgik kunstneren en alvorlig operation, og som rekonvalescent var papirklippet et alternativ til arbejdet foran staffeliet. Han lå i sengen og klippede formerne i farvet papir, og hans assistent placerede – efter Matisses anvisninger – de udklippede former på væggen med nåle.

Matisse havde i løbet af 1930erne leveret illustrationer til tidsskrifter og bøger udgivet af forlæggeren Tériade, der også havde udgivet bøger med illustrationer af Picasso. Tériade tilskyndede Matisse til at arbejde videre med papirklip.

Matisse arbejdede på papirklippene til bogen Jazz i årene 1943-46. Motiverne er dels inspireret af cirkus og folkekunst – dels minder fra en rejse Matisse foretog til Tahiti i 1930. Men der er også en række billeder, der angiver kunstnerens filosofiske og erkendelsesmæssige overvejelser.

Bogens tekst består af en række korte tekster med Matisses reflektioner over kunsten og livet, gengivet i hans egen håndskrift. Papirklippene er gengivet serigrafisk i bogen, der udkom i 1947.

Hospitalsophold og kunstnerisk udtryk

Der var intet i Henri Matisses baggrund, der pegede på, at han skulle blive kunstner. Hans far var kornhandler, og denne havde gerne set, at sønnen overtog familievirksomheden. Matisse påbegyndte en uddannelse som jurist, men da han under et længerevarende hospitalsophold i 1890 fik lejlighed til at male, vidste han, at det var kunst, han ville beskæftige sig med.

'Dansen' i Paris

Matisse flyttede til Paris og udstillede for første gang i 1896. Impressionismen og pointillismen påvirkede ham i en periode, men han frigjorde sig frem mod 1905 fra impressionisternes brug af farven til at skildre lyset. I stedet brugte han farven som farve.

I 1905 trådte Matisse frem i forreste række af yngre, franske kunstnere. Han udviklede en mere koloristisk og frigjort malemåde, som af kunstkritikken fik navnet fauvisme. Og i 1909 malede han det berømte Dansen på bestilling af den russiske storsamler Sergei Shchukin.

Udsmykningsarbejder 

Allerede i begyndelsen af 1920’erne hørte Matisse til blandt Europas førende kunstnere og modtog bestillinger på scenedekorationer, bogillustrationer, udsmykninger og glasmalerier.

I 1948 påbegyndte Matisse arbejdet med udsmykningen af dominikanermunkenes kapel i Vence, der blev indviet i 1951. Det var det sidste større arbejde, han afsluttede inden sin død i 1954.

“Impressionism is the newspaper of the soul”
- Henri Matisse
bubble