Heerup, Henry
Henry Heerup (1907-1993) er en af dansk kunsts store historiefortællere. Hans fortællinger tager udgangspunkt i det helt nære – dagligdagen, kærligheden, seksualiteten, familien, børnene, kvinden, den daglige cykeltur.
De ordinære genstande bliver i Heerups kunst til universelle symboler på de store, uhåndgribelige sider af tilværelsen: Livet og døden. Med en billedverden der er frodig, fabulerende og helt hans egen, bringer Heerup de store afgørende livsspørgsmål ned i øjenhøjde, hvor både børn og voksne kan følge med.
En flittig tegner
Allerede som barn tegnede Henry Heerup flittigt. Efter korte perioder i lærepladser som stenhugger, skiltemaler, bronzestøber og litograf blev han i 1927 optaget på Kunstakademiets Malerskole.
En kort overgang deltog han i undervisningen på Billedhuggerskolen, men fik af sin lærer Einar Utzon-Frank at vide, at han ikke havde forudsætningerne for at kunne blive billedhugger. Han lavede skulptur ved at skære figuren ud af lerklumpen i stedet for at modellere, som man skulle.
Ligesom Jellingestenen
Hele livet arbejdede Heerup både med maleri, skulptur, grafik og tegning. Det var som billedhugger, han først blev kendt blandt kunstnerkolleger. Han arbejdede oftest i granit, hvor han – inspireret af de romanske stenhuggere – huggede sære væsener og figurer frem af stenene og malede dem i stærke farver ligesom Jellingestenen.
Skraldeskulpturer
Mest opmærksomhed i kunstnerkredse skabte han dog med sine skraldeskulpturer, hvor gamle barnevognshjul, sengestolper, itu gået legetøj – gammelt ragelse, som Heerup fandt på sine daglige cykelture – blev sat sammen til sære og eventyrlige figurer. Det var med sten- og skraldeskulpturerne, at Heerup optrådte bl.a. sammen med Ejler Bille på kunstnersammenslutningen liniens udstilling i 1934 og på Cobra-udstillingerne i Amsterdam i 1949 og i Liége i 1952.
Folkekære malerier og udsmykninger
Sit folkelige gennembrud fik Heerup dog som maler og grafiker. I sine tidligste værker malede han med udgangspunkt i naturalismen billeder af dyrene i Zoologisk Have. Men tidligt brød han med naturalismens rum og lysopfattelse og fandt sin helt egen form. Et ornamentalt flademaleri hvor konturlinien er vigtig, og hvor farverne bruges som symbolfarver og for deres egen skyld.
Henry Heerup har udført mange udsmykninger i både institutioner og det offentlige rum. På Holstebro Rådhus findes bl.a. maleriet Paradisets Have fra 1945.
"Mit arbejde er leg og jeg leger gerne hele dagen. Med leg forbinder voksne mennesker næsten altid børns leg, det er helt forkert. Alting er leg når det man beskæftiger sig med er en fri udfoldelse af noget man har i sig. Det er en form for liv og lyst, en livsytring. Sådan er det også med kunsten, som er mit arbejde og min leg."
- Henry Heerup
