Afrikansk traditionel kunst
Forfatteren og kunsthistorikeren Poul Vad (1927-2003) stod bag idegrundlaget for Holstebro Kunstmuseum. Museet skulle anskueliggøre kunst som et universelt fænomen. Derfor vises dansk kunst side om side med udenlandsk kunst og kunst fra den ikke-vestlige kultursfære.
Poul Holm Olsens samling
Fra museets åbning i 1967 blev den ikke-vestlige kunst repræsenteret ved billedhuggeren Poul Holm Olsens samling af afrikansk kunst. Samlingen omfatter ca. 1000 genstande hvoraf de fleste stammer fra Vestafrika – et kolossalt område, der strækker sig fra Sahara til Congo-bækkenet.
Poul Holm Olsens samling kan blandt andet opleves i samlingspræsentationen
Skulpturelle og æstetiske kvaliteter - en inspirationskilde
Poul Holm Olsen (1920-1990) opholdt sig som ung kunstner i 1954-55 i Paris og mødte dér på loppetorvene den afrikanske kunst. Han blev så fascineret af den, at han begyndte at samle – en passion, som fulgte ham resten af livet.
Det var genstandenes skulpturelle og æstetiske kvaliteter, Poul Holm Olsen var optaget af – ikke så meget deres etnografiske betydning. Europæiske kunstnere fik i begyndelsen af det 20. århundrede øjnene op for de afrikanske kunstgenstandes anderledes æstetik, og disse bliver en væsentlige inspirationskilde for det nybrud, der sker i europæisk kunst omkring år 1900. Picassos bruger masken i sit epokegørende maleri Frøkenerne fra Avignon (1907), og kunstnere som Matisse og Giacometti bliver også påvirket af afrikansk kunst.
I 1920’erne og 30’erne fik danske kunstnere som Sonja Ferlov Mancoba og Ejler Bille kendskab til afrikansk kunst gennem samleren Carl Kjersmeiers store samling. Også Erik Thommesen og senere malerne i Cobra-bevægelsen lod sig inspirere af afrikanske kunst.
Afrikaneren forbandt ikke maskerne med noget æstetisk i vesterlandsk forstand. Det vigtige var, hvad genstanden repræsenterede. Genstandenes udseende var bestemt af deres funktion, og de indgik i religiøse, sociale og samfundsmæssige riter. De rummede magiske kræfter, som var uadskilleligt forbundet med opretholdelsen af livet.
Hovedgrupper i samlingen
Der er flere hovedgrupper i samlingen. Feticherne beskyttede ejermanden mod sygdomme og rummer ofte et lille kammer, hvor en negl eller hår fra personen var gemt. Ahnefigurerne repræsenterede forfædrene, der via figurerne var til stede i virkeligheden. Maskerne – der var en del af en hel dragt (der sjældent er bevaret) – blev blandt andet brugt ved indvielsen af de unge til voksenlivet, ved frugtbarhedsriter og af de hemmelige selskaber. Stolene udtrykte status og indgik desuden i ritualer. En særlig plads i samlingen indtager vægtlodderne fra Asante-riget i Ghana og tvillingefigurerne fra Yoruba-stammen i Nigeria.
Europæiske kunstnere fik i begyndelsen af det 20. århundrede øjnene op for de afrikanske kunstgenstandes anderledes æstetik, og disse bliver en væsentlige inspirationskilde for det nybrud, der sker i europæisk kunst omkring år 1900.
