Grafik

Francisco Goya

Francisco Goya (1746-1828) virkede inden for alle billedkunstens traditionelle genrer. Han havde en etableret officiel karriere, bl.a. som hofmaler, men den kritiske side af hans kunst fik frit løb i den grafiske serie Los Caprichos (Kapricerne); 80 raderinger og akvatinter udført mellem 1793 og 1799. På grund af seriens satiriske indhold frygtede Goya, at Inkvisitionen ville destruere det resterende oplag og trykpladerne, hvorfor han forærede dem til kongen. I dag indtager Los Caprichos en central plads i kunsthistorien som et af Goyas hovedværker, der samtidig viser kunstnerens dybe menneskelige og sociale engagement. 

Marc Chagall

Marc Chagalls (1887-1985) illustrationer til den store russiske forfatter Gogols roman Døde sjæle (1842) bærer vidnesbyrd om kunstnerens fortællende billedstil. Selv uden at kende romanen kan man opleve poesien i disse lette, antydende og fantasifulde raderinger fra 1920erne af russisk folkeliv. Chagalls kunst rækker dybt ned i det Rusland, hvor han selv voksede op. Samtidig er den også præget af den store europæiske kunst: Både den klassiske, som f.eks. Rembrandt, og de moderne nybrud, han som ung oplevede på nærmeste hold i kraft af sit langvarige ophold i Paris. Også Chagalls raderede illustrationer til Det Gamle Testamente fra 1930erne kan ses. 

Henri Matisse

I museets samling finder vi også den store, farvestrålende serie Jazz af Henri Matisse (1869-1954), én af de betydeligste kunstnere i det 20. århundrede. Der er tale om et alderdomsværk, som udspringer af kunstnerens arbejde med papirklip i 1940erne. Seriens titel er et udtryk for, at Matisse har digtet med farvens og formens rytmer, og han henter bl.a. sine motiver fra planteliv oplevet under en stillehavsrejse samt cirkussets verden: Knivkasteren og trapezkunstnere. Serien rummer både det lyriske og det voldsomt dramatiske, og betragtes i dag som et hovedværk inden for den grafiske kunst.

Pablo Picasso

Et udvalg af raderinger fra Picassos (1881-1973) berømte Vollard-suite er også del af samlingen. Udgangspunktet er enkle modelstudier og billedhuggerens atelier. Herudfra opstår på fantasifuld vis en række kærlighedsscener samt tyrefægtermotiver. De grafiske blade viser Picasso som en fremragende tegner, og som hos Matisse spænder indholdet fra det klassiske og hvilende til den voldsomste dramatik. Teknisk set er der store variationer, og Picassos mesterskab i beherskelsen af de mest forskelligartede grafiske teknikker er tydelig.   

Alberto Giacometti

Alberto Giacometti (1902-1966) er repræsenteret med en række af de litografier, han mellem 1957 og 1962 udførte til det monumentale bogværk Paris sans fin (Paris uden ende). Motiverne er parisernes hverdagsverden, almindelige gader, huse og caféer. Med den bløde streg, der indkredser figurer og genstande og bygger rum på det hvide papir, har Giacometti med sin tegnekunst synliggjort den besættelse og konstante udfordring, byen Paris har været for ham. Som én stor kærlighedserklæring.

Francis Bacon

Af moderne europæiske kunstnere indgår et triptykon af Francis Bacon (1909-1992), der deformerer kroppen i al dens materialitet og foranderlighed – men med en nærmest eksplosiv skønhed.  

Centrale danske samtidskunstnere og tibetanske bloktryk - spændvidde i samlingen

Centrale danske samtidskunstnere, for hvem grafikken har fungeret katalyserende, indgår også. Det drejer sig eksempelvis om John Olsen (f. 1938), der i udtryksfulde raderinger indfanger naturens vækst. I Olsens grafiske arbejder falder det tidligere figurative udtryk gradvist bort, ligesom fornemmelsen for rum og størrelsesforhold synes at gå i opløsning. Til gengæld opnår udtrykket en fortættethed på samme tid som beskæringen af motiverne og valget af synsvinkel tilnærmer sig naturen selv.  

Lignende forhold gør sig gældende hos Inge Lise Westman (f. 1945), der i sit grafiske værk også anvender naturen som væsentlig inspirationskilde i en abstrakt gestus, der skildrer det store i det små – og det små i det store. 

Holstebro Kunstmuseum er i besiddelse af Peter Linde Busks (f. 1973) samlede grafiske produktion, der strækker sig helt tilbage fra studietiden og til i dag. Et udvalg heraf vises på udstillingen, og det demonstrerer kunstnerens fortsatte bearbejdning af motivkredse og eksperimenterende tilgange til det grafiske medie.  

Tal R (f. 1967) har i løbet af sin karriere anvendt grafikken på egne, personlige måder. Selvom vi bedst kender ham som maleren, der udfolder sine fabulerende historier på store lærreder, har grafikken hele tiden været et centralt element i Tal Rs kunstneriske produktion. Stort set alle grafiske teknikker er taget i anvendelse: træsnit, linoleumstryk, radering, ætsning, litografi og folietryk. Og det sker med lige dele kvalitetssans, humor og evne til fornyelse.

I Holstebro Kunstmuseums samling indgår også større grafiske arbejder af Martin Erik Andersen samt en række tibetanske bloktryk, fremstillet af munke i tibetanske klostre, der samtidig viser spændvidden i Holstebro Kunstmuseums grafiske samlinger.

Grafik som kunstnerisk laboratorium

Grafikkens alsidighed har gennem tiderne gjort det muligt for kunstnere at eksperimentere med de billedmæssige konventioner. På grund af trykmetodens mulighed for mangfoldiggørelse er den samtidig demokratisk og dynamisk i sit væsen. Selvom arbejdet med grafik ofte er spontant og kræver, at man ladet tilfældet råde, fordrer teknikken stor håndværksmæssig kunnen og præcision. Og dertil et indgående kendskab til de nærmest alkymistiske realiteter, der fører til det endelige grafiske værk.