Cookiepolitik
Vi anvender cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Ved at klikke dig videre, accepterer du automatisk vores brug af cookies. Læs mere
Luk
Tibetansk traditionel kunst
Holstebro Kunstmuseums samling af tibetansk kunst er en gave fra keramikeren Christian Poulsen. Han foretog i 1970’erne flere studierejser til Asien, hvor han stiftede bekendtskab med den tibetanske billedverden og var således en af de første til at præsentere denne kunstform herhjemme.
Der er to traditionelle tibetanske billedformer: tankaen og bloktrykket. Begge er såkaldte meditationsbilleder, og begge er de eksempler på den fremmede, men rige billedhistorie som Tibet byder på. I Tibet har kunst, religion og liv altid været to sider af samme sag. Det er derfor vigtigt at se tankaerne og bloktrykkene som et udtryk for en religiøs handling, en slags meditation.
Buddhismen blev bragt til Tibet i 600-tallet og fortrængte den hidtidige åndetro og har siden været grobund for alle aspekter af det tibetanske liv. Den udøvende buddhist stræber efter buddhabevidstheden, som opnås igennem meditation. Det er således en sjælelig tilstand, hvor man løsriver sit personlige ’jeg’ og ser igennem sanseverdenens blændværk.
Tanka og bloktryk - meditationsværker
Tankaen og bloktrykkenes billedkompositioner følger nøje fastlagte regler. Hver figur tilskrives en bestemt farve og fremstilles med særlige attributter. Tankaerne ophænges i templer og klostre eller i private hjem og fungerer som en form for alter, desuden kan de ved enkelte lejligheder bæres rundt af munkene som bannere under religiøse processioner.
Tankaen males på et tyndt stykke bomuld, der først er belagt med kridt blandet op med platangummi. Farven, der bliver brugt efterfølgende, er plantefarve og pulveriserede stenarter. Bloktrykkenes motiver er udskåret på træplader og er en tidlig, men effektiv trykmetode, hvor farven anbringes oven på mønstret, der stemples ned på papiret.
Kunstneren som et medium fremfor et kunstnerindivid
De enkelte tankaer og bloktryk er udtryk for en meditativ rejse, som den munk, der har udført dem, har været igennem under produktionen. De enkelte figurer og symboler, der males på tankaen, er hver især udtryk for nogle bestemte dyder inden for den buddhistiske religion. Den buddhistiske kunstner er et medium, gennem hvis faglige kunnen og forståelse af buddhismens billedkultur det guddommelige får et udtryk, der kan åbenbare den metafysiske verden.
På grund af den anonymitet, der præger de enkelte kunstnere, er det svært at tale om deciderede skoler og dramatiske nybrud i den tibetanske kunst. Dog er der tydelig inspiration at se i den sydlige del af Tibet imod en nepalesisk tradition, hvorimod man i den nordlige del af landet har vendt blikket mod Kina.
At kunstværket, for de buddhistiske munke er en religiøs handling, har stor betydning for værkets udtryk. Den buddhistiske kunst er næsten uden individuel karakter, kunstneren er derfor som oftest anonym. Der er derfor ikke tale om individuelle kunstnere i den forstand, som vi kender fra den moderne vestlige verden siden renæssancen, men derimod om munke, der opgiver deres individualitet til fordel for en metafysisk verden.