Førstevælger

Førstevælger er et længerevarende forløb, hvor børnene har mulighed for at få en større tilknytning til Holstebro Kunstmuseum. Gentagelse og genbesøg skaber ro og tryghed, og giver børnene mulighed for at forberede sig og glæde sig til næste besøg, samt at danne en tilknytning til museet, vores kunstværker og de fortællinger de rummer. Her er det nemlig børnene der er i centrum og skiftevis bestemmer hvilke værker vi skal dykke ned i.

Varighed:
 30 min
Antal: max 15 børn
Målgruppe: 3-7 år

Booking
Forløbet kan bestilles ved henvendelse til Holstebro Kunstmuseum på telefon: +45 9742 4518 eller på mail ksj@holstebrokunstmuseum.dk
Pris: se nedenfor

Bliv kunsteksperter!
Har i lyst til at bruge kunstmuseet mere i jeres hverdag? På Holstebro Kunstmuseum vil vi gerne skabe formidlingstilbud og indhold som rykker og sætter spor, og som giver daginstitutionerne, og ikke mindst børnene, mulighed for at have indflydelse på vores indhold. Vi tror på at det bedste formidlingsindhold skabes i fællesskab med museets brugere. Som kunsteksperter får pædagoger og børn mulighed for at indgå i længere forløb med formidlingsudvikleren og besøge museet i flere sammenhængende besøg. Gentagelse og genbesøg skaber tryghed, ro og en større tilknytning til museet og vil give både børn og pædagoger mulighed for at være medskabere i museets fortællinger og indhold. Som kunsteksperter vil i kunne nyde fri adgang til museet, som i kan besøge enten på egen hånd eller sammen med museumsformidleren, samt få tilgang til formidlingsmateriale i kan bruge både før og efter jeres kunstmuseumsbesøg. Til gengæld vil vi gerne bruge jer til at evaluere og spare på vores formidlingstilbud for de mindste.
Hvis i har interesse i at blive kunsteksperter eller gerne vil høre mere om tiltaget kan i kontakte museets formidlingsinspektør Katrine Sofie Jepsen på ksj@holstebrokunstmuseum.dk
bubble