Astrid Noack

Samling

Billedhugger Astrid Noack (1888-1954) er én af det 20. århundredes store og usædvanlige skikkelser i dansk kunst. Hun blev født i Ribe og uddannet billedskærer på Vallekilde Højskole i 1910. I 1935 blev Noack det eksperimenterende udstillingsfællesskab Kunstnersammenslutningen Grønningens første kvindelige medlem. Og hun var igen pioner i 2006, godt nok posthumt, som eneste kvindelige kunstner i den danske Kulturkanon. Alt dette på baggrund af Noacks håndværksuddannelse, kompromisløshed og kunstneriske integritet samt en forkærlighed for antikkens kunst og den gotiske middelalderskulptur. Disse forbindelser bagud i tid omdannes hos Noack til en renfærdig skulptur, som dog er fuld af intensitet. Autoritativ, men aldrig påtrængende.

Mennesket før alt andet 

Hos Noack er formen det vigtigste. Farve og overflade er underordnet skulpturens Emnet for Astrid Noacks arbejde er mennesket. Ofte set i sin mest karakteristiske stilling: den frontale. Kroppens diskrete drejning, den uperfekte asymmetri i ører, øjne og skuldre samt hænders eller fødders svagt forskudte placeringer skaber en oplevet spænding i figurerne. Noacks virkemidler er så underspillede, så minimale, at skulpturerne fremstår desto mere kraftfulde og værdige; som næsten abstrakte fortællinger om menneskets grundvilkår udtrykt gennem klassisk figuration. Således placeret i et sjældent virkningsfuldt mellemrum mellem traditionerne og det moderne står Astrid Noacks bidrag til den danske billedhuggerkunsts historie.

Selv udtrykker Astrid Noack det således: "Formen må fornemmes inde fra skulpturens kerne og føres udad i stram spænding. Ingen følelse eller følsom overflade får værdi, hvis ikke den bæres frem af indre konstruktion. Dette er abstraktionen i enhver skulptur, hvor forskellig udtryksformen end er."

Studiesamlingen 

Efter Astrid Noacks død i december 1954 stiftede familien Astrid Noacks Legatfond med det formål at varetage den kunstneriske arv efter billedhuggeren. I dette lå både uddelingen af Astrid Noacks Legat til yngre danske billedhuggere og forvaltningen af den fysiske arv. Legatet uddeles fortsat, og i 2024 overdrog fonden Studiesamlingen permanent til Holstebro Kunstmuseum.

Museet ejede i forvejen 52 værker af Astrid Noack; det første erhvervet i 1966, året inden museet officielt åbnede. Med tilføjelsen af 88 skulpturer og 103 tegninger, som udgør Astrid Noacks Studiesamling – samt et righoldigt arkiv bestående af kunstnerens bogsamling, et brevarkiv, værkstedsbøger og fotoarkiv – har Noacks kunstnerskab fået et blivende hjem for eftertiden.

En stor del af værkerne blev konserveret i forbindelse med donationen; blandt andre de store originalgipser til Astrid Noacks hovedværk Anna Ancher (1939), der kan opleves i bronze på museets forplads, og Ung mand der planter et træ (1952), som kunstneren arbejdede på i knap ti år. Skulpturen Knælende dreng (1942) – der også, ligesom Kvinde med klæde (1943-44), er at finde i bronze- versioner ude i byrummet – var meget medtaget. Processen med at restaurere skulpturen er blevet dokumenteret i filmen Reversibel, der kan ses via filmarkivet i museets pauserum ”Glashjørnet” eller længere nede på siden her. De omtalte originalgipser kan opleves i denne samlingspræsentation i underetagens udstillingsrum sammen med bl.a. Astrid Noacks allersidste værk, det ufærdige Kvinde med barn (1954). Hertil præsenteres flere af Astrid Noacks store skulpturer samt forarbejder til disse. I en montre ses arkivalier i skiftende udvalg fra Noack-arkivet, der viser kunstnerens arbejdsprocesser.