Astrid Noacks Studiesamling

Samling
Billedhuggeren Astrid Noack (1888-1954) efterlod ved sin død talrige skulpturer, skitser og bøger. Året efter stiftede familien Astrid Noacks Legatfond, der skulle varetage Noacks arv, de mange efterladte arbejder samt uddele det nystiftede Astrid Noacks Legat til unge danske kunstnere.
 
Fondets arkiv- og studiesamling udgør således tyngdepunktet for én af dansk kunsts store og usædvanlige skikkelser. Astrid Noack blev uddannet billedskærersvend i 1910. Hun blev i 1935 det første kvindelige medlem af Kunstnersammenslutningen Grønningen. I 2006 indlemmes hun som den eneste kvindelige kunstner i den Danske Kulturkanon.
 
De mange studiearbejder vidner om en utrættelig kunstners arbejde med sit materiale: Igen og igen bearbejdes menneskekroppen i træ, gips og bronze. Kroppene udføres i skiftende skalaer og altid med den stille og humane værdighed, der kendetegner hendes arbejde. Noack kunne bruge mange år på at færdiggøre en skulptur og finde frem til dens helt rette udtryk. Det er disse processer, Astrid Noacks Studiesamling vidner om. 

Studiesamlingen på Holstebro Kunstmuseum

Holstebro Kunstmuseum ejer i dag over 50 værker af Noack, og hun er repræsenteret i byrummet med flere skulpturer. Fra museets start i 1967 har Astrid Noack spillet en væsentlig rolle i samlingen, og derfor valgte Legatfondet i 1982 at deponere kunstnerens originale gipsmodeller, skitser og arkivalier på museet: Studiesamlingen. Et større udvalg heraf vises på denne magasinudstilling.

Astrid Noacks Legatfond

Astrid Noacks Legatfond blev stiftet i 1955, årets efter kunstnerens død. Fondets formål er at forvalte arven efter Noack ved at hædre unge danske billedhuggere gennem legatuddelinger - og dermed virke til støtte for udviklingen af den danske skulpturtradition.

Fondet udgør dermed en akse for én af dansk kunsts store skikkelser; billedhuggeren Astrid Noack (1888-1954). Hun blev uddannet billedskærersvend i 1910, første kvindelige medlem af kunstnersammenslutningen Grønningens i 1933 - og i 2006 blev hun eneste kvinde i den Danske Kulturkanon.

Astrid Noacks Legat uddeles i dag som en anerkendelse af danske kunstnere, der arbejder i krydsfeltet mellem skulptur, rum, sanselighed og krop. I forhold til maleriet har den rumlige kunst i Danmark historisk set haft færre udøvere og aftagere, hvilket til tider har givet den vanskelige betingelser. Dette levede Noack blandt andet med under de beskedne levnedskår, der blev hende til del. 

I dag giver installationer og værker, der inddrager mange forskellige medier på én gang, nye og vide rammer for den rumlige kunst. Uddelingen af Astrid Noacks Legat udgør derfor også en anledning til at sætte fokus på udviklingen, nybruddene og perspektiverne inden for dansk skulptur. Ikke mindst gennem udstillinger med helt nye værker af nogle af de allerbedste unge kunstnere.
 
Astrid Noacks Legatfond har uddelt legatet siden 1956. Den første modtager var den berømte danske billedhugger og nære ven af Noack, Erik Thommesen (1916-2008). Siden 1983 er legatet blevet uddelt på Holstebro Kunstmuseum, og fra 1985 har legatmodtagerne også haft mulighed for at udstille på museet.

Blandt kunstnere i museets samling, der har modtaget Astrid Noacks legat gennem årene kan nævnes: John Olsen (1993), Martin Erik Andersen (2002), Emil Westman Hertz (2012) og Marie Lund (2016).

Astrid Noacks Legatfond består af formand Janus Noack (2020 - , Astrid Noacks slægtning) samt tre skiftende danske billedkunstnere.

Astrid Noack og Holstebro

Astrid Noack har været en central skikkelse i Holstebro Kunstmuseums samlinger helt fra museets start i 1967. Museets første leder, kunsthistorikeren og forfatteren Poul Vad, indsamlede flittigt hendes værker, og han betragtede de udtryksfulde, stiliserede og formstærke skulpturer som en hovedlinje i dansk skulptur- historie. Noacks kunstneriske udgangspunkt i menneskekroppen har siden da været en væsentlig reference i museets samling, som i dag tæller over 50 værker af kunstneren.

Forbindelsen mellem Holstebro Kunstmuseum og Astrid Noack blev yderligere forstærket i 1982. Her besluttede Legatfondet at deponere en lang række af kunstnerens originale gipsmodeller, skitser og arkivalier på museet: Astrid Noacks Studiesamling.

De mange studiearbejder vidner om en utrættelig kunstners arbejde med sit materiale: Igen og igen bearbejdes menneskekroppen i træ, gips og bronze. Kroppene udføres i skiftende skalaer og altid med den stille og humane værdighed, der kendetegner Astrid Noacks arbejde.
bubble