Vestafrikanske masker fra Poul Holm Olsens samling

Afrikas kunstneriske geografi

Folkeslag, ikke lande, former Afrikas kunstneriske geografiog der er skabt masker på kontinentet længe før Vestens koloniseringer gennemtvang nye nationalgrænser. Vestafrika og det vestlige Centralafrika, med sine floddeltaer, frugtbare savanner og skovområder, udgør hjertet af Afrikas maskeproduktion. Her bor mange hundrede folkeslag med forskellige sprog og kulturer, der delvist har bevaret deres traditionsrige samfundsorganisering og religiøse praksisser. 

Maskedanse og hemmelige selskaber

Maskedansene spiller en afgørende rolle i mange af disse samfund. Det samme gør de såkaldte ''hemmelige selskaber''. Selskaberne udgør magtfulde og lukkede enheder, der skal sikre sammenhængskraft og balance, og hvor optagelse kræver rituel indvielse. Det er selskabernes opgave at varetage overgangsritualer, begravelser og den livsvigtige kontakt til forfædre og overjordiske kræfter på vegne af fællesskabet – ligesom de ofte varetager social uddannelse og i flere tilfælde domsmyndighed.

Kunst som handling

I disse sammenhænge er maskerne uundværlige. De legemliggør alle livets og kollektivets forbindelser samt udvider den menneskelige krop og rækkevidde som bolig for åndevæsner, guder, idéer, moral, slægt og livskraft. Den afrikanske maskekunst handler om rituel praksis og funktion. I kombination med den bærende menneskekrop får disse idé- og åndevæsner fysisk form, når maskerne danses på bestemte måder. De overskrider tærsklen mellem verdener, og maskedansene er levende billeder, der gør noget, snarere end at forestille noget.

En god eller hellig maske skulle være i stand til at helbrede, fremme, vejlede, beskytte og kommunikere. Spiritualiteten og kunsten er i den afrikanske masketradition ikke kontemplativ, men en social-religiøs aktivitet.

Den afrikanske kunst og Vesten

Maskernes æstetik ligger langt fra en vestlig kunsttradition og dennes konventioner. For de katolske opdagelsesrejsende, og senere kolonimagterne, var den afrikanske maske udtryk for hedenskab. Men denne forskellighed blev afgørende for modernismens kunstnere og deres anerkendelse af den afrikanske kunst i begyndelsen af 1900-tallet. De tyske ekspressionister, kunstnere som Picasso og Giacometti samt surrealisterne søgte at omgås det borgerlige krav om naturalisme - og de fandt et kunstnerisk alternativ i den afrikanske kunsts menneskelighed og udtrykskraft.

Fra Paris bredte interessen for den afrikanske kunst sig til kunstnerkredse i det øvrige Europa og USA. Disse miljøer bemægtigede sig i både bogstavelig og overført betydning den afrikanske maske. Den fik sin plads i europæisk kunsthistorie som appendiks til modernismen - og i kunsthandelen som eftertragtet samlerobjekt.

En strøm af afrikansk kunst er flydt mod Vesten siden kolonimagterne fastsatte landegrænserne i Afrika i 1885. Der har været flere af disse vestafrikanske indsamlingsbølger op gennem 1900-tallet, men omkring 1970 hører de op. Årsagen var den simple, at de vestafrikanske lande var blevet så godt som tømt for traditionelle kunstgenstande.

Skønt de afrikanske billedskærere hurtigt opdagede europæernes interesse og skar masker med henblik på salg, faldt disse ''souvenirs'' ikke i samlernes smag. De havde ganske enkelt ikke de spor af autentisk rituel brug, som maskerne skulle have for at være attraktive på det europæiske kunstmarked.

I dag lever den traditionelle afrikanske maske et dobbeltliv. Mens den har fundet sin plads som kunstgenstand hos os, lever den mange steder i Vestafrika videre i sin traditionelle rolle – om end maskedansene i dag ofte knyttes til kulturfestivaler og turisme. Den traditionelle afrikanske billedkultur leverer i høj grad også inspiration til den afrikanske samtidskunst.

Mere om samlingen og samleren 

Forfatteren og kunsthistorikeren Poul Vad (1927-2003) stod bag idegrundlaget for Holstebro Kunstmuseum. Museet skulle anskueliggøre kunst som et universelt fænomen. Derfor vises dansk kunst side om side med udenlandsk kunst og kunst fra den ikke-vestlige kultursfære. Fra museets åbning i 1967 blev den ikke-vestlige kunst repræsenteret ved billedhuggeren Poul Holm Olsens samling af afrikansk kunst. Poul Holm Olsen (1920-1990) opholdt sig som ung kunstner i 1954-55 i Paris og mødte dér på loppetorvene den afrikanske kunst. Han blev så fascineret af den, at han begyndte at samle – en passion, som fulgte ham resten af livet. 

• Læs mere om samlingen af afrikansk traditionel kunst

• Læs mere om samleren og billedhuggeren Poul Holm Olsen