Cookiepolitik
Vi anvender cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Ved at klikke dig videre, accepterer du automatisk vores brug af cookies. Læs mere
Luk
Jørgen Michaelsen - Cyber versus Buddha
Særudstilling
Det er Holstebro Kunstmuseum en fornøjelse at kunne præsentere soloudstillingen Cyber versus Buddha af billed- og konceptkunstner Jørgen Michaelsen (f. 1961). Udstillingen er skabt specifikt til Holstebro Kunstmuseums Færchfløj, hvor den indtager rummene som en totalinstallation af visuelle, lydlige, rumlige og sproglige elementer.
Europæisk identitet mellem verdenskriser
Cyber versus Buddha udfolder sig helt generelt som en kritisk-eksperimentel perspektivering af de spændinger, der netop nu kendetegner den dominerende bevidsthedsform i den vestlige kultur. Et væsentligt historisk tema er den europæiske idé om USA som realiseringen af den moderne utopi og i særdeleshed den udvikling, som denne forestilling har gennemgået siden 1945. Efter den kolde krigs afslutning med Sovjetunionens sammenbrud i 1991 er den europæiske idealisering af USA og amerikansk kultur efterhånden kommet under pres. Ruslands invasion af Ukraine har måske nok styrket NATO-alliancen, men har især eksponeret Europas problem med at optræde som samlet autonom aktør på den globale geopolitiske scene, der især præges af tiltagende rivalisering mellem nøglespillerne USA og Kina, men hvor udviklingen generelt går i retning af en multipolær verdensorden, hvor Vestens førende rolle ikke længere er givet.
Eksport-import, 2020-22. Collage
En samtidsdiagnose
Under denne identitetskrise ligger et komplekst trusselsbillede af forestillinger om enorme migrationsstrømme udløst af politisk ustabilitet og økonomisk ulighed, tilspidset kamp om kontrol over ressourcer, den kritiske infrastrukturs voksende sårbarhed som følge af cyberteknologiernes stigende kompleksitet, staters og private firmaers stadig mere gennemgribende overvågning af borgerne, demokratiets tilbagegang på verdensplan samt den globale biosfæres sandsynligvis kommende kollaps forårsaget af de nuværende politisk-økonomiske strukturers tilsyneladende uforanderlighed. Alt dette optræder i kølvandet på en international finanskrise, en global COVID-19-pandemi samt USA og de øvrige vestlige landes tilbagetrækning fra Afghanistan efter 20 års fejlslagen nationsbygning, hvilket i sidste ende indikerer Vestens erkendelse, eller i al fald følelse, af det universelle oplysningsprojekts principielle sammenbrud.
Tusind borgerhaikuer, Antipyrine 2023. En af de tre bogudgivelser, der indgår i udstillingen.
16.sep 2023 - 07.jan 2024
Tre mediedimensioner
På baggrund af ovenstående samtidsdiagnose rejser Cyber versus Buddha en række spørgsmål om senkapitalistisk vesteuropæisk identitet i dens objektive og subjektive former – blandt andet ved at udlægge de historiske præmisser for det, der efterhånden ligner en kronisk krise i den vestlige verdens selvforståelse. Udstillingen sonderer disse spørgsmål gennem tre mediedimensioner, der hver især er lige betydningsfulde for den samlede helhed: en visuel, en auditiv og en sproglig dimension. Cyber versus Buddha består konkret af i alt fem hovedkomponenter, der alle er skabt specifikt til sammenhængen: krigskommentarfilmen Stille hav, maleriinstallationen Wall of Shame, hvor det såkaldt ‘omsorgstachistiske’ maleri præsenteres og begrundes historisk; en bunkerkonstruktion med lydværket I lytterummet samt en formation af 100 navneskilte frembragt af en ’borgergenerator’ og spejlet i maleriet Genveje til grisaille; en række collager primært baseret på aviser fra 2020-2022 ophængt som totalinstallation i bemalede rum; og endelig, som nævnt, de tre bøger, der også optræder fysisk i udstillingen.
Omsorgstachisme. Hybrid ikketilknytning, 2023. Foto: Lars Bay
Kunsten som sprog og tænkning
I 2021 viste Holstebro Kunstmuseum udstillinger af både danske Albert Mertz (1920-1990) i samarbejde med Sorø Kunstmuseum samt en af fædrene til den amerikanske konceptkunst i 1960’erne, Lawrence Weiner (1942-2021). Begge kunstnere er stærkt repræsenteret i museets samling.
Jørgen Michaelsens konceptuelle, tvetydige og sprogligt funderede praksis deler overordnet set både visse formelle træk og et dybere kunstnerisk slægtskab med de to markante forgængere – en arv, kunstneren i høj grad vedgår i sin på én gang legende og kritisk orienterede praksis. Han har sågar, i 2007, kurateret udstillingen Albert Mertz – DUER IKKE… NÆSTE! i Den Frie Udstillingsbygning. Michaelsens udstilling på Holstebro Kunstmuseum bliver således den tredje i rækken af konceptkunstneriske udstillinger, der undersøger kunstnerisk tænkning, betydningsforskydninger og sprogets associative rækkevidde.
Udligning, 2020-22. Collage
Tre bogudgivelser
Ud over selve den fysiske præsentation på museet udvider udstillingen yderligere sit terræn i form af i alt tre bogudgivelser i samarbejde med forlaget Antipyrine: Udstillingskataloget Cyber versus Buddha, sangbogen Cockroach og poesibogen Tusind borgerhaikuer, der alle er nært sammenvævede med udstillingen, dens tematikker og perspektiver.
Cockroach, Antipyrine 2023. En af de tre bogudgivelser, der indgår i udstillingen.
Jørgen Michaelsen: Sproget som materiale
Det tværvidenskabelige og grænseafsøgende kendetegner de fleste af Jørgen Michaelsens værker og aktiviteter, ligesom det finurligt tvetydige også afspejler sig i hans forgrenede forfatterskab. Dette ses ikke mindst i de tidsskrifter, Michaelsen gennem de seneste 20 år har været medinitiativtager til. Af disse kan nævnes Mutant (2002-05), Ny mutant (2007) og Monsieur Antipyrine (2014-19).
Blandt Michaelsens senere offentlige værker er udsmykningen Dosis, der blev skabt til Aarhus Politigård i 2019. Ni solidt indrammede kunstpostkort med malerier af kunstneriske koryfæer såsom Constantin Hansen, Hammershøi og Franciska Clausen blev bastant boltet fast til væggen i receptionsområdet. Den ledsagende bog, Dosis. Jørgen Michaelsen og den lovmæssige kunst, udfolder mere eller mindre indirekte Michaelsens syn på offentlig udsmykning, kunst og samfund – herunder nedslag om dansk samtidslitteratur mellem dødskriterium og zombieapokalypse og spekulativ metapatologi.
Installationen Dosis med fastboltede kunstpostkort på Aarhus Politigård, 2019
Et andet bogprojekt er Vektor 2020-21; en korrespondance mellem Michaelsen og forfatter René Jean Jensen, der udfolder en lang række refleksioner på såvel makro- som mikroniveau, mens de globale effekter af COVID-19-pandemien løbende registreres og kommenteres. Jean Jensen er også Michaelsens samtalepartner i kataloget til Cyber versus Buddha, der således fortsætter dialogen.
Kollaboration og kritik
Det billeddannende, konceptuelle, sprogligt intervenerende og dermed politisk aktivistiske kan sagtens kombineres – det vidner Jørgen Michaelsens kunstneriske praksis om. Helt fra begyndelsen af 1990’erne, hvor Michaelsen bl.a. var medstifter af kunstnersamarbejdet og tidsskriftet Koncern° – Skrift for kunstnerisk-filosofisk grundforskning (1989-93) og det kunstnerdrevne udstillingssted Max Mundus (1994-96), der var blandt 1990’ernes foregangssteder for videokunst, mediediskussioner og kunstnerisk arkivpraksis, har kollaborationer og det selvorganiserede været et vigtigt omdrejningspunkt for kunstneren.
Michaelsen er uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademi (1987-1994) og har været medlem af Den Frie Udstilling siden 2006. Han er repræsenteret i flere museumssamlinger i Danmark, herunder Statens Museums for Kunst, Museum Jorn, KØS og Randers Kunstmuseum. Michaelsen modtog Eckersberg Medaillen i 2005 og senest Thorvaldsen Medaillen i 2023.
Udstillingen er støttet af:
”Lige fra begyndelsen har vi planlagt, at ingen nogensinde vil nå frem. Lige fra begyndelsen er der ingen, der for alvor har kunnet modarbejde dette. I en vis forstand har vi bestemt, at der ikke er nogen vej uden om usynligheden, og at dette gælder alle. I en vis forstand er det ikke os, der er negationen. Næh nej, der er ingen, der tvinger nogen til at gå i nogen fælde. Næh nej, en fælde bliver først en anden slags problem i det øjeblik, hvor man selv er blevet transparent. Vi har stadig at gøre med det samme destillerede format. Vi har stadig at gøre med noget, der kunne ligne intelligens gennemført med en dialektisk metode af særlig grov karakter. Vi er ikke de eneste. Vi er ikke engang de næste. I hvilken retning falder syndfloden ud? I hvilken retning går brandmuren? Man kan gøre det til sit bærende princip at ville forstå camouflage. Man kan gøre det til sit faste grundlag at erklære sig selv for en illusion.”
Fra Jørgen Michaelsens lydværk ”I lytterummet”, 2023