Kirsten Christensen. Drømmen rider forbi – det haster

Særudstilling

Kirsten Christensen fyldte 80 år d. 7. februar 2023, og det markeres på Holstebro Kunstmuseum med en retrospektiv særudstilling, hvori indgår et udvalg af kunstnerens mest betydningsfulde værker fra offentlige og private samlinger samt en række nyproduktioner, der viser det aktuelle kunstneriske ståsted. Kirsten Christensen har opnået fornyet opmærksomhed i senere år, og fremstår i dag som en af Danmarks mest markante kunstnere. Der er med andre ord flere gode
grunde til at fejre hende netop nu.  

Udstillingen Drømmen rider forbi – det haster indeholder et bredt udsnit af Kirsten Christensens alsidige kunstnerskab. Der er således mulighed for at opleve de velkendte værker i stentøj – det foretrukne materiale i karrierens begyndelse, der omdannes til keramiske billeder. Sidenhen vinder også akvareller og oliekridttegninger indpas i det kunstneriske virke, som resulterer i en kolorit, der er mere glødende og eksplosiv end lerets begrænsede begitningsskala.

I udstillingen optræder også de tidlige geometrisk-abstrakte kompositioner og de fabulerende livs- og sindsskildringer. Samt længselsfulde scenerier, der fortæller nærgående og åbenhjertigt om livets grundvilkår: Barndom, køn, seksualitet, alderdom og død. Værker af denne type baseres ofte på gamle familiefotografier, hvor virkelighed, erindring, drømme og fantasi forenes på indimellem hemmelighedsfulde måder.

Senere i den kunstneriske produktion introduceres emner som menneskets rovdrift på naturen og verdensrummets uendelighed. Fabelvæsener, uskyldsrene gårdhunde, der på nærmest surrealistisk vis svæver i et vægtløshedens univers, springende hjorte og andre lystbesatte dyr optræder talrigt i værkerne. Med ironisk distance til de brutale virkelighedsskildringer fungerer de samtidig som symboler på uudsagte sider af menneskets natur.

Kirsten Christensen tager i sin kritisk-realistiske kunst afsæt i en personlig livshistorie, hvor ikke mindst samlivet med moderen, dennes plejehjemsophold og død samt sidenhen et eget alvorligt sygdomsforløb præger billedfremstillingen. Centralt i produktionen er også en række keramiske billeder af grave, hvor de døde kommer til syne som i arkæologiske udgravninger. Gengivelserne af knoglehvirvler og afsjælede kroppe er nøgterne og dog livsnære fortællinger om døden.

I udstillingen indgår også værker, der beskriver en række kunstnerbiografiske livsomstændigheder i en bekendelsesform, der ikke er selvbetragtning, men som snarere handler om at beskrive almenmenneskelige vilkår på en ærlig og oprørsk måde. Dertil landskabsbeskrivelser fra området omkring refugiet San Catalodo ved Amalfikysten i Italien, bemalede fotografiske selvportrætter samt dagbøger og personlige breve. Endelig omhandler nyproduktionerne dagsaktuelle geopolitiske forhold, herunder krigen i Ukraine, og kredser derudover om den gådefulde svenske maler Hilma af Klint (1862-1944) og hendes skæbne.

Samlet set er Kirsten Christensens kunst båret af lige dele social indignation og kropsliggjort protest, men den forløses i et skønhedssøgende og poesifyldt rum.