Kunstneren og samleren Poul Holm Olsen

Samling
Som kunstner og samler undersøgte Poul Holm Olsen (1920-1990) spændvidden i den menneskelige form og skala gennem kropsbilleder af alt fra franskmænd i metroen, sære eksistenser og prostituerede over inkamumier til vestafrikansk skulptur.
 
Trods en klassisk og tradtionsbevidst skoling var det imidlertid ikke først og fremmest den klassiske kunst og figurtegning, der blev omdrejningspunktet i Holm Olsens liv. Snarere var det kroppens udtrykskraft og kulturelle mangfoldighed, der tiltrak ham. Og som samler i egen ret blev det den traditionelle afrikanske kunst, han følte sig mest forbundet med.
 
Holm Olsen undersøgte spændvidden i den menneskelige form og skala gennem kropsbilleder af alt fra franskmænd i metroen, sære eksistenser og prostituerede over inkamumier til vestafrikansk skulptur. Holm Olsen indoptog dem alle, og i sine egne arbejder blev de fortolket med en særegen ømhed og dramatik, der indimellem kan virke excentrisk. Disse bevægelser væk fra den klassisk vestlige kunsttradition, både æstetisk og geografisk, vises i udvalgte nedslag på udstillingen.
 

En klassisk og tradionsbevidst skoling

Poul Holm Olsen blev i 1949 optaget på Billedhuggerskolen på Det Kgl. Danske Kunstakademi i København. Her fik han under professor Einar Utzon-Frank en klassisk og traditionsbevidst skoling. I 1955 blev han selv lektor samme sted; en stilling han beholdt frem til sin død. Med sin særlige personlighed og store viden om kunst og skulpturteknikker, blev Poul Holm Olsen i kunstpædagogisk henseende en vigtig inspirator for efterfølgende generationer af billedhuggere.  

Samlingen i front

I 1954 modtog Holm Olsen et fransk statsstipendium med en rejse til Paris. Loppetorvet ved Porte de Clignancourt blev da afsæt for hans store samling af traditionel afrikansk kunst, der tæller knap 1000 genstande, og som blev indkøbt på utallige rejser. Samlingen rummer også græske torsoer, kinesiske møbler, indiske og ægyptiske buster samt japanske genstande. Sine egne arbejder holdt Holm Olsen imidlertid gerne for sig selv, og han udstillede kun yderst sjældent. I slutningen af 1960’erne helligede han sig fuldt og helt sin støt voksende samling.

En fællesmenneskelig bestræbelse

Holm Olsen betragtede ikke de afrikanske masker og skulpturer som etnografiske eller eksotiske objekter, men som kunstværker på lige fod med klassisk og moderne europæisk kunst. Derfor var det kun naturligt, at kunsthistorikeren Poul Vad, der af Holstebro Kommune havde fået til opgave at opbygge en samling til byens nye kunstmuseum, kontaktede Poul Holm Olsen med henblik på at få dele af samlingen deponeret på museet. 

Vad ville skabe en samling, der vidnede om kunsten som en fællesmenneskelig bestræbelse – på tværs af tid og sted. Holm Olsen indvilligede derfor. Da museet åbnede den 5. maj 1967 indgik et udvalg af Holm Olsens afrikanske genstande, og i 1977 blev hele samlingen testamenteret til Holstebro Kunstmuseum.  
"For næsten alle nutidige arbejdende kunstnere har disse primitive kunstværker betydning, de søger dem alle. De omgås dem for at vænne sig til kraftige, afklarede og harmoniske indtryk. (...)
Kunstnerne beundrer den kubiske opfattelse. de store planers vekslende spil, de store gennemgående linjer, de indre aksers forløb med og mod hinanden. Den indefratrængende kraft, kan være helt vidunderlig (...)"

Poul Holm Olsen om sin samling af afrikansk traditionel kunst, 1967
bubble