Menneske først - Astrid Noacks Studiesamling
Særudstilling
Igennem 70 år har Astrid Noacks Legatfond varetaget arven efter billedhugger Astrid Noack (1888-1954). En opgave, som fonden nu, i 2024, overdrager til Holstebro Kunstmuseum i form af Astrid Noacks studiesamling. I anledning af overdragelsen præsenterer Holstebro Kunstmuseum samlingen i sin helhed med særudstillingen Menneske først - Astrid Noacks Studiesamling fra d. 16.11.2024 – 04.05.2025.
Foruden kunstnerens bogsamling, et brevarkiv, værkstedsbøger og kataloger samt et fotoarkiv rummer Astrid Noacks Studiesamling 88 skulpturer, 4 støbeforme og 103 tegninger, der nu bliver registreret og bevaret for eftertiden som del af Holstebro Kunstmuseums samling.
Mellem traditionen og det moderne
Astrid Noack blev født i Ribe og uddannet billedskærer på Vallekilde i 1910. I 1935 blev hun kunstnersammenslutningen Grønningens første kvindelige medlem, og hun var igen pioner i 2006, godt nok posthumt, som eneste kvindelige kunstner i den Danske Kulturkanon.
Emnet for Astrid Noacks arbejde er mennesket. Ofte set i dets mest karakteristiske stilling; den frontale. Kroppens diskrete drejning, den uperfekte asymmetri i ører, øjne og skuldre samt hænders eller fødders svagt forskudte placeringer skaber en oplevet spænding i figurerne. Noacks virkemidler er så underspillede, så minimale, at skulpturerne fremstår rene, værdige og kraftfulde. Som næsten abstrakte fortællinger om menneskets skrøbelige monumentalitet og grundvilkår udtrykt gennem klassisk figuration. Således placeret i et sjældent virkningsfuldt mellemrum mellem traditionerne og det moderne står Astrid Noacks store bidrag til den danske billedhuggerkunsts historie.
Tættere på Astrid Noack med studiesamlingen
Den kunstneriske proces er hovedfokus for udstillingen. Hos Noack er grænserne mellem færdige værker og forarbejder eller versioneringer hårfin, og hendes grundighed og gennemarbejdning af hver enkelt skulptur er et særkende. De mange skitser og forarbejder i studiesamlingen vidner derfor om en utrættelig kunstners arbejde med sit materiale: Igen og igen bearbejdes menneskekroppen i gips, bronze, cement og sten. Kroppene udføres i skiftende skalaer og altid med den stille og humane værdighed, der kendetegner hendes arbejde.
Noack kunne bruge mange år på at færdiggøre en skulptur og finde frem til dens helt rette udtryk. Hendes værker har en underspillet selvfølgelighed over sig, som ved nærmere eftersyn viser sig at bære på komplekse spændings- og proportionsforhold. Volumen og rum er enhver billedhuggers grundstof, og hos Astrid Noack understreges denne omstændighed af de ofte radikale og kompromisløse valg, hun træffer: Der er ingen farver, ud over materialerne selv, og ingen manierede positurer - kun mennesket i rummet. Noack foretrak at arbejdede ud fra levende model, hvilket udstillingens mange tegninger vidner om, og i sine skulpturer oversætter hun dette menneskelige nærvær til almengyldige udsagn.
Bevaring og formidling
Menneske først – Astrid Noacks studiesamling hviler på et omfattende konserveringsarbejde, der har gjort det muligt at kunne udstille mange af værkerne for første gang - eksempelvis originalgipsen til Noacks berømte statue af Anna Ancher (1939) og tre forskellige forarbejder i gips til det livsbekræftende hovedværk ”Ung mand der planter er træ” (1943-52). Hertil har ingen af tegningerne tidligere været udstillet.
Udstillingsarkitekt Johan Carlsson, JAC Studios, står bag designet af udstillingens iscenesættelse, podier og inventar. Sammen med tegnestuen arbejder Holstebro Kunstmuseum på, at Menneske først – Astrid Noacks studiesamling kommer til at sætte sig blivende spor i huset, idet inventaret efterfølgende skal genbruges i en fast præsentation af studiesamlingen.
Film om konserveringsarbejdet
Skulpturkonservator Therese Gry Asla fra Kunstkonserveringen har siden efteråret 2023 været i gang med at stabilisere og restaurere mange af skulpturerne i studiesamlingen. Som månederne er gået, har hun derfor oparbejdet et kendskab til Astrid Noacks teknikker og processer, som på udstillingen vil kunne opleves i form af en dokumentarfilm.
246 Noack-værker i bogform
I forbindelse med udstillingen, og for at markere tilføjelsen af studesamlingens 191 arbejder til de 52 værker af kunstneren, Holstebro Kunstmuseum i forvejen ejer, udgiver museet en gennemillustreret bog over samtlige 243 værker af Astrid Noack i museets samling. Bogen designes i samarbejde med Spine Studios og kunstfotograf Lars Bay står bag nyfotograferingen af samlingen.
Ud over værkerne rummer bogen en biografi og tre tekster, der analyserer Noacks værk og indskriver det i nye sammenhænge. Blandt andet vil billedkunstner og tidligere professor ved Kunstakademiet i København, Martin Erik Andersen, som også har siddet i bestyrelsen for Astrid Noacks Legatfond, skrive om Noacks særlige brug af sokkelgeometrier og kunsthistoriker og monumentekspert Mette Haakonsen vil kaste nyt lys over Noacks Anna Ancher-statue.
Noack og Holstebro
Astrid Noack har været en central skikkelse i Holstebro Kunstmuseums samling helt fra museets start i 1967. Museets første leder, kunsthistorikeren og forfatteren Poul Vad, indsamlede flittigt hendes værker, som han anså for at tegne en hovedlinje i moderne dansk skulpturhistorie. Noacks kunstneriske udgangspunkt i menneskekroppen har siden da været en væsentlig reference i museets samling.
Poul Vad mente, at samlingen i Holstebro skulle vise “eksempler på det bedste af alle sider af den pågældende periodes danske kunst”. Han udvalgte fem kunstnere som de bærende, altså kernen i samlingen: Astrid Noack (1888-1954), Lauritz Hartz (1903-1987), Henry Heerup (1907-1993), Ejler Bille (1910-2004) og Erik Thommesen (1916-2008). Noack var, ligesom maleren Hartz, figurativ. Hun havde ifølge Vad skabt en stærk, personlig kunst, der hvilede i traditionen, og hun fandt sin egen vej inden for moderne skulptur i et kunstnerisk spor, der afveg fra det avantgardistiske, som var kommet ind i dansk kunst i midten af 1930’erne med Ejler Bille blandt pionererne.
Af denne grund er mange borgere i Holstebro gennem årene kommet på fornavn med Astrid Noack, for kunstnerens værker findes flere steder i byrummet: På museernes forplads står Noacks portrættering af kollegaen Anna Ancher (1939), og bevæger man sig længere væk fra museet, finder man både det stilfærdige, men radikale værk Knælende dreng (1942) og den ranke skulptur Kvinde med klæde (1944).
Astrid Noacks Legatfond
Astrid Noacks Legatfond blev stiftet af kunstnerens familie i 1955, året efter kunstnerens død, med det formål at forvalte arven efter Noack. Dette har indebåret ejerskabet til studiesamlingen, der nu overgår til museet, men indebærer også uddelingen af Astrid Noacks Legat.
Legatet uddeles som en hæder til primært unge og primært danske billedhuggere, og virker dermed til støtte for udviklingen af den danske skulpturtradition. Astrid Noacks Legatfond har uddelt legatet siden 1956. Den første modtager var billedhuggeren, og nær ven af Astrid Noack, Erik Thommesen (1916-2008). I 1983 blev legatet uddelt på Holstebro Kunstmuseum første gang, og fra 1985 har legatmodtagerne også haft mulighed for at præsentere værker i et begrænset omfang i forbindelse med overrækkelsen eller at udstille på museet.
Astrid Noacks Legatfonds bestyrelse består af formand Janus Noack og billedkunstnerne Ellen Hyllemose, Anders Bonnesen og René Schmidt.
Udstillingsprojektet er støttet af
De mange skitser og forarbejder i studiesamling vidner derfor om en utrættelig kunstners arbejde med sit materiale: Igen og igen bearbejdes menneskekroppen i gips, bronze, cement og sten. Kroppene udføres i skiftende skalaer og altid med den stille og humane værdighed, der kendetegner Astrid Noacks arbejde.
