Byggefaser
Færchs Villa 1906
Holstebro Kunstmuseum åbnede i maj 1967 i den villa, Tobaksfabrikant Søren Færch (1870-1967) havde opført i 1904 syd for Storåen og vest for Vegen Å. Ophavsmanden var den anerkendte arkitekt og kongelige bygningsinspektør Andreas Lauritz Clemmesen (1852-1928), der blandt meget andet står bag hovedbygningen ved Statens Seruminstitut på Amager og Paladsteatret ved Axeltorv, ligesom han har tegnet adskillige beboelsesejendomme og kirkebygninger såsom Immanuelskirken for Københavns Valgmenighed samt Glücksborgernes Kapel ved Roskilde Domkirke.
Færchs Villa er opført i en nybarok palæstil, der var fornyende og stilskabende omkring år 1900. Foreningen af enkelhed og ornamentale udsmykninger demonstrerer, at Clemmensen forbeholdt sig kunstnerisk frihed i en personlig opfattelse af planløsning og stilpræg. Overalt med en udpræget sans for proportioner.
Brugen af sortglaserede tegltage, attika, medaljoner og kvaderpuds var karakteristisk for palæstilens byggerier.
Også i Færchs Villa lagde Clemmensen vægt på bygningens maleriske præg i inddeling, stofbehandling og detaljering.
Andreas Clemmensen var en aktiv del af kunstnermiljøet omkring det forrige århundredskifte, og arbejdede flere gange sammen med bl.a. Thorvald Bindesbøll, Niels Larsen Stevns samt Niels og Joakim Skovgaard. Clemmesen dekorerede selv en række krukker og fade, og med billedhuggeren Anders Bundgaard udformede han blandt andet også Gefionspringvandet ved Langelinie i København.
Sammenfattende står Andreas Clemmensens livsværk som en personligt mærket indsats, der resulterede i en indlevet og kvalitetsbevidst arkitektur.
Familien Færch boede i herskabsvillaen indtil 1944, og fra 1948 blev den anvendt som administrationsbygning for tobaksfabrikken. I 1966 blev villaen erhvervet af Holstebro Kommune med henblik på at huse det kunstmuseum, man i 1965 havde taget initiativ til.
Tilbygningen 1981
I februar 1976 udskrev Holstebro Kommune en konkurrence om et museumskompleks, der skulle rumme Holstebro Kunstmuseum i den ene fløj og Holstebro Museum i den anden. Færchs Villa skulle danne centrum og fælles indgangsparti. Der indkom i alt 106 forslag. I juni samme år kunne man meddele, at førstepræmien gik til arkitekt Hanne Kjærholm (1930-2009).
Kjærholm havde allerede på daværende tidspunkt en etableret karriere med egen tegnestue bag sig, og hun blev i 1989 den første kvindelige professor i bygningskunst ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole.
Den 11. maj 1981 blev kunstmuseets fløj på 1.600 kvadratmeter indviet. I 1991 fulgte indvielsen af det kulturhistoriske Holstebro Museum, der hvad angår de arkitektoniske hovedtræk kun i enkelte detaljer adskiller sig fra kunstmuseumsdelen.
Museumsanlægget er kendetegnet ved en konstruktiv klarhed, hvor to grundelementer træder frem i indbyrdes kombination: et kvadratisk modulnet på 5x5 meter og tre meter brede rum af vekslende længde og med gennemgående buekonstruktion og ovenlys. Den lette pavillonarkitektur giver mulighed for at opbygge mange forskellige rumtyper, og den er udformet med en høj grad af fleksibilitet og variation for øje. Den decentralt disponerede planløsning skulle ifølge Kjærholm skabe en stimulerende arkitektonisk passage i ''rum, der virker karakterfulde og velproportionerede, men ikke påtrængende''.
Hanne Kjærholm hentede ikke blot inspiration hos den internationale modernisme, men indarbejdede også træk fra japansk arkitektur i de flydende rumforløb. En række markante elementer fra Clemmensens oprindelige herskabsvilla har desuden fungeret som inspiration til byggeriet. Modulets proportioner gentager således villaens eksisterende skalaforhold, ligesom ovenlysrummenes halvcirkulære hvælv er tilskyndet af frontispicens buemotiv allerøverst i villaens havefacade. Havefacadens bærende søjler går ligeledes igen i tilbygningen.
Et fremherskende træk ved Hanne Kjærholms arbejder er desuden hendes brug af dagslysets spil og rumskabende kvaliteter. Lysindfaldet veksler mellem nordvendt ovenlys, der er optimalt til malerier, og sidelys, der egner sig godt til skulpturer. Enkelte rum er helt uden dagslys og derfor ideelle til fremvisning af kunst på papir.
Museumskomplekset er opført med kontraster i materialebrugen: Ølandsfliser, berappede og hvidkalkede murstensvægge, der for neden er smykket med hvidglaserede fliser. Søjlerne og kassettelofterne er udført af beton, og vinduesrammerne af aluminiumsprofiler og træ. Vægfelterne består udvendig af sprosser og pånittede aluminiumplader. Alt i alt forholder byggeriet sig med sine 'naturlige' materialer og afdæmpede farvesætning neutralt til kunstværkerne og deres egenfarve.
Hanne Kjærholm ønskede, at bygninger og inventar udgjorde en harmonisk helhed, og har derfor også tegnet interiøret og siddegruppen i dette rum. Kunstmuseets udstillingssale er desuden indrettet med sofaer, taburetter, borde og stole af møbelarkitekten Poul Kjærholm (1929-80), som hun fra 1953 var gift med frem til dennes død.
Holstebro Kunstmuseum set fra Sønderbrogade, 1981
Færchfløjen 2011
I marts 2009 blev det bekendtgjort, at Holstebro Kunstmuseum atter skulle udbygges. Færchfonden stod bag den generøse donation, og arkitekt Hanne Kjærholm nåede at tegne det meste af udvidelsen til ''sit museumsbarn'', som hun kaldte stedet.
Efter Kjærholms død den 22. juni 2009 blev den lokale arkitekt, Niels Christian Andersen fra Søren Andersen Arkitekter, ansvarshavende for udvidelsen. Første spadestik fandt sted den 14. august 2009, og den 26. februar 2011 indviedes Færchfløjen som særudstillingsareal. Kunstmuseet består nu af i alt 3.250 kvadratmeter.
Kjærholm betegnede i forbindelse med 1981-udvidelsen sit byggesystem som ''et strukturalistisk princip, der åbner mulighed for fortsat vækst''. Færchfløjen er i alt væsentligt en arkitektonisk og materialemæssig videreførelse af museumsbygningen fra 1981 med en række afvekslende udstillingsrum, der grupperer sig omkring en central, højloftet sal.
Holstebro Kunstmuseum, og museumskomplekset i det hele taget, betragtes i dag som et hovedværk i Hanne Kjærholms virke.
Om- og udbygning 2017-2019
I sensommeren 2018 fik Holstebro Kunstmuseum og Holstebro Museum nye adgangsfaciliteter; en ny café og butik samt en fælles foredragssal. I efteråret 2019 genåbnede Holstebro Museum efter en større ombygning.
Museerne i Holstebro, efterår 2019
Forpladsen 2019
I sommeren 2019 blev museernes forplads indviet. Den kunstneriske ornamentbelægning er skabt af Martin Erik Andersen (f. 1964) og udført i fire typer granitsten af varierende farve og stoflighed. Tilsammen danner stenene et komplekst 12-stjernet mønster, der er inspireret af stiftmosaikkerne i Ibrahim Agha al-Mustahfizans mausoleum. Mausoleet befinder sig i Aqsunqur-moskeen i Cairo og daterer tilbage til det 17. århundrede.
Belægningen er disponeret over en midterakse med billedhuggeren Astrid Noacks (1858-1954) skulptur Anna Ancher (1939) som centralt omdrejningspunkt. Foruden museernes unikke arkitektur forholder Martin Erik Andersens værk sig til kunstmuseets samlingsmæssige kendetegn. Et af disse er fremhævelsen af forbindelserne mellem vestlig og ikke-vestlig kunst.
Foto: Martin Erik Andersen, 2019
Om pladsens visuelle udformning udtaler Martin Erik Andersen:
”Ornamentik og mønsterdannelse har historisk set haft en kulturelt overskridende karakter. De er med andre ord til stadighed blevet udvekslet på tværs af religiøse, magtpolitiske og økonomiske skel. Kulturhistorisk set er der ikke en skarp grænse mellem vestlig og østlig ornamentik. Al islamisk ornamentik bygger strukturelt set på euklidisk cirkelslagsgeometri, og har dermed haft et løbende dekorativt feedback til europæisk kultur”.
Martin Erik Andersen har set det som sin opgave at ændre arealet foran museumsvillaen fra at være en praktisk og ordinær ankomst til at udgøre en imødekommende og æstetisk helhed. Ifølge kunstneren er en plads med en centreret skulptur ”vores højeste positive udtryk for fælles identitet i det udendørs offentlige rum”.
Den kunstneriske ornamentbelægning på museernes forplads er skabt i velvilligt samarbejde med Kaj Bech A/S og Søren Andersen Arkitekter med generøs støtte fra Holstebro Kommune og Ny Carlsbergfondet.
