Historien

Et frugtbart samarbejde

I 1965 indledte kommunen desuden et frugtbart samarbejde med det nystiftede Statens Kunstfond, der i sit virke havde til hensigt at overvinde den såkaldte 'kulturkløft' ved eksempelvis at finansiere kunstneriske udsmykninger i provinsen. Holstebro Kommunes erklærede ønske om at bruge kulturen som drivkraft og en økonomisk løftestang, der omfattede alle sider af samfundslivet, bevirkede, at byen blev et mønstereksempel på statens aktive kunstpolitik. 

1/3 af Statens Kunstfonds samlede bevilling gik direkte til Holstebro som tilskud til kunstindkøb i den første treårsperiode, og det skete med 50% medfinansiering fra byen selv. En periode, der af Kunstfonden blev karakteriseret som ''Holstebro-æraen''. 

_{Kommunaldirektør Jens Johansen og borgmester Kaj K. Nielsen kørte løbet om kulturpolitikken.}

 

I denne forbindelse valgte kommunen, ved Statens Kunstfonds mellemkomst, at ansætte en kunstfaglig konsulent. Det blev forfatteren og kunsthistorikeren Poul Vad (1927-2003). Herefter fulgte en række betydelige værker i det offentlige rum af bl.a. Albert Mertz og Astrid Noack. 

Vad tilskyndede også erhvervelsen af Alberto Giacomettis hovedværk Kvinde på kærre, som helt enestående var muliggjort med støtte fra Ny Carlsbergfondet. Skulpturen blev afsløret den 10. marts 1966, og står i dag placeret på torvet foran det gamle rådhus som et symbol på Holstebros status som en kulturby. 

Også i nyere tid er offentlige udsmykninger kommet til af prominente kunstnere som Frithioff Johansen, Lawrence Weiner, Lene Adler Petersen, Bjørn Nørgaard og Pernille With Madsen. Med andre ord er Holstebros kulturelle profil fortsat uløseligt forbundet med moderne kunst. 

Holstebro Kunstmuseum blev indviet den 5. maj 1967, og er i dag en selvejende statsanerkendt institution, der virker under den danske museumslov. Museets hovedbidragyder er Holstebro Kommune, og dertil modtages lovfæstet tilskud fra staten.

_{Kunstkonsulent Poul Vad. Foto: Lokalhistorisk Arkiv}

_{300-400 borgere var mødt op, da borgmester Kaj K. Nielsen og direktør for Ny Carlsbergfondet, Jørgen Sthyr, afslørede Giacomettis bronzeskulptur Kvinde på kærre. Foto: Lokalhistorisk Arkiv}

Museets samling – Verdenskunst og kunst fra hele verden

Føromtalte Poul Vad udnævntes som Holstebro Kunstmuseums første leder. Da der ikke forekom eksisterende kunstsamlinger i området, der meningsfuldt kunne berettige eller danne basis for et museum, begyndte man på bar bund. Det blev Vads opdrag at udarbejde et idégrundlag og en indsamlingspolitik for den nyetablerede institution. 
Hans klare målsætning blev efterfølgende, via indkøb, deponeringer og lån, at opbygge et kunstmuseum, der skilte sig ud fra de øvrige danske provinsmuseer. Ønsket var således ikke at satse på egnens lokale kunstnere, men at etablere en samling, der gik på tværs af de billedkunstneriske udtryksformer. I tid og sted. 

Vad opfattede kunsten som et ''universelt fænomen'', hvorfor han orienterede sin indsamlingspolitik langs tre akser: Moderne dansk kunst fra ca. 1930 og frem med retrospektive samlinger af få, velvalgte kunstnere, der tillod, at disse kunne studeres fyldestgørende. Udenlandsk grafik af internationalt format. Samt afrikansk kunst. 

Vads helhedssyn havde altså nationale, internationale og globale rødder. Hermed ville han præsentere modernismen i dybden og bredden, og ikke mindst anskueliggøre den afgørende rolle, såkaldt 'primitiv' kunst har spillet i det 20. århundredes kunstneriske bevidsthed.        

Vads foretrukne valg blandt samtidens danske kunstnere var den lyriske naturalist Lauritz Hartz, den fabulerende naivist Henry Heerup, den abstrakte surrealist Ejler Bille samt eksperimentalkunstneren Albert Mertz. Inden for skulpturen fokuserede Vad især på Astrid Noack og Erik Thommesen, hvis' værker repræsenterer tidløse aspekter af menneskefremstillingen i billedhuggerkunstens historie i spændet fra naturalisme over abstraktion. I dag huser Holstebro Kunstmuseum også Astrid Noacks studiesamling, der blandt andet indbefatter en lang række originale gipsmodeller. 

Kunsthåndværket blev ligeledes repræsenteret som ligeberettiget udsagn ved blandt andre Ursula Munch-Petersen, Gutte Eriksen og senere Gertrud Vasegaard samt tekstilkunstneren Anna Thommesen. Flere af de kunstnere, der skabte udsmykninger til byen, blev også indsamlet til museet. 

De historiske dele af museets samlinger kendetegnes generelt ved forbindelsen mellem avantgardesammenslutningen Linien (1934-1939) og den senere, mere traditionsforbundne kunstnersammenslutning Martsudstillingen (1951-1982). Flere af museets markante skikkelser var initiativtagere og medlemmer i begge grupperinger, heriblandt Ejler Bille og Erik Thommesen. Det forklarer i vid udstrækning samlingens fokus på de blivende værdier i kunstens udvikling. 

Samlingen af udenlandsk grafik blev fra begyndelsen udgjort af Marc Chagall, Pablo Picasso og Henri Matisse. Den blev snart suppleret med blandt andet en grafisk serie af Alberto Giacometti. 

Den omfattende afrikanske samling var en testamentarisk gave fra billedhugger og tidligere lektor på Det Kgl. Danske Kunstakademi, Poul Holm Olsen. Øvrige donationer er sidenhen kommet til, heriblandt en samling af præcolumbiansk keramik fra Peru, skænket af zoologerne Marie og Ole Hammer, samt en samling af balinesisk kunst, som blev foræret til museet af billedkunstnerne Ejler Bille og Agnete Therkildsen.      

_{Portræt af Poul Holm Olsen i forelæsningssituation. Kilde: Pontus Kjerrman.}

 

De samlingsmæssige hovedlinjer er i løbet af årene blevet konsolideret og udbygget. Grafiksamlingen tæller i dag også papirarbejder af Francisco Goya og Francis Bacon. De mere naturbestemte kunstneriske udtryk i samlingen udgøres af John Olsen, Kirsten Klein og Inge Lise Westman samt glaskunstnere som Tobias Møhl og Pipaluk Lake. 

Herudover råder Holstebro Kunstmuseum i dag over en af de mest repræsentative samlinger af den internationalt anerkendte danske kunstner Tal R, ligesom en større mængde værker af Peter Linde Busk også findes her. 

Hvad angår forbindelsen til globalkunsten, indgår betydningsfulde værker af tværkulturelt arbejdende kunstnere som Sonja Ferlov Mancoba, Martin Erik Andersen og Emil Westman Hertz. 

Dertil er samlingerne af international samtidskunst i senere år blevet mere fremtrædende med værker af den kunsthistorisk betydningsfulde konceptkunster Lawrence Weiner samt to af samtidsmaleriets hovedeksponenter: tyskerne Jonathan Meese og Daniel Richter. 

Jens Nielsen og Olivia Holm-Møller Museet

Endelig bør nævnes, at en omfattende samling af Olivia Holm-Møllers værker i dag har hjemsted på Holstebro Kunstmuseum som et resultat af, at det nu hedengangne Jens Nielsen og Olivia Holm-Møller Museet ophørte som afdeling ved udgangen af 2013.

Museets formål var
Museet dækkede væsentlige tendenser i Jens Nielsens og Olivia Holm-Møllers virke og inddrog i øvrigt supplerende aspekter af betydning for samlingens karakter: at vise kunstnere der i deres motiver beskæftiger sig med det åndelige, etiske eller religiøse og som sætter mennesket og dets forhold til og erkendelse af den fysiske og metafysiske verden i centrum.

Museets samling
Samlingen er fortsat en del af Holstebro Kunstmuseums samling. Udover værker af Jens Nielsen og Olivia Holm-Møller rummer denne del af samlingen værker af bl.a. Arne Haugen Sørensen, Niels Helledie, Adi Holzer, Bodil Kaalund, Per Ulrich og Torvald Vestergaard.

_{Jens Nielsen og Olivia Holm-Møller Museets facade mod Nørrebrogade med Nørrelandskirken i baggrunden.}

Museets historie
I 1969 skænkede maleren Jens Nielsen et stort antal malerier og grafiske arbejder til et nyoprettet Jens Nielsen Museum. Bag museet stod sognepræst Jens Hvas og en kreds omkring Nørrelandskirken. Museet fik status af selvejende institution med en bestyrelse på 5 medlemmer. Holstebro Kommune var bygherre og finansierede opførelsen af museum, gårdhave og bolig til Jens Nielsen. Komplekset indviedes juni 1971. Siden er museet i flere omgange blevet udbygget.

I 1982 overførtes en samling værker af Olivia Holm-Møller, der var en nær kollega til Jens Nielsen, efter forhandlinger fra Kulturforeningen i Løgumkloster (nu Museet Holmen i Løgumkloster). Den officielle overdragelse fandt sted Kristi Himmelfartsdag 20. maj 1982. Museet skiftede navn til Jens Nielsen og Olivia Holm-Møllers Museum.
I efteråret 1987 blev museet sammenlagt med Holstebro Kunstmuseum som en afdeling af museet under navnet Jens Nielsen og Olivia Holm-Møller Samlingen. Senere kaldtes museet for Jens Nielsen & Olivia Holm-Møller Museet.

Arkitekter
Arkitekterne Inger og Johannes Exner har stået for langt hovedparten af museumskompleksets bygninger, ligesom de er arkitekterne bag museets nærmeste nabo Nørrelandskirke og Sognegård (opført 1966-70). Museum og kirkekompleks udgør et usædvanlig og spændende arkitektonisk hele og med mindelser om ældre tiders klosterbygninger. Som helhed betragtes museum og kirke som et væsentligt værk af Inger og Johannes Exner.

Kunst & design (tidligere BGK)
I 2005 fik det nystartede billedkunstnerisk grundkursus (BGK) til huse i Jens Nielsens tidligere bolig i Jens Nielsen & Olivia Holm-Møller Museet. Og i 2007 indviedes en tilbygning med undervisningslokaler til Kunst & design efter tegning af Jens Overgaard, arkitekt ved Holstebro Kommune.

_{Gallerigang, Jens Nielsen og Olivia Holm-Møller Museet med værker af Olivia Holm-Møller.}

_{Udstillingsrum i Jens Nielsen og Olivia Holm-Møller Museet med værker af Olivia Holm-Møller.}

_{Udstillingsrum i Jens Nielsen og Olivia Holm-Møller Museet med værker af Olivia Holm-Møller.}