Kunstnertalk, bogreception og dj-set i særudstillingen med Peter Linde Busk

Download pressefoto

Grib sidste chance for at besøge særudstillingen med Peter Linde Busk, se den nye flotte bogudgivelse, oplev talk, dj-session og nyd en forfriskning: På Holstebro Kunstmuseum tirsdag d. 15. august kl. 19:30.

I udstillingens sidste uge inviterer Holstebro Kunstmuseum til afslutningsarrangement i Peter Linde Busk – Hvem taler om sejr? At overstå er alt. Aftenen byder på kunstnertalk, dj-set samt reception på den omfattende bogudgivelse, der ledsager særudstillingen.


Maria Fabricius Hansen. Foto: Linus Klemp

Mød billedkunstner Peter Linde Busk og dr. phil. Maria Fabricius Hansen, professor i kunsthistorie ved Københavns Universitet under aftenens kunstnersamtale. Sammen tager de os på en rejse ind i Linde Busks kunstneriske univers og dykker ned i udstillingens værker.

Arrangementet byder også på en bogreception, hvor det vil være muligt at se og købe den omfattende og rigt illustrerede, monografiske udgivelse, som er blevet til i forlængelse af udstillingen. Omdrejningspunktet for udgivelsen er Peter Linde Busks seneste omtrent ti års produktion.

Udgivelsen indeholder et længere essay af dr. phil. Maria Fabricius Hansen og indeholder desuden et perspektiverende bidrag af kulturjournalist, forfatter, radiovært, musiker, dj og dokumentarist Minna Grooss, der i en række associerende værkkommentarer indkredser musikkens afgørende betydning hos Peter Linde Busk. I forlængelse af Grooss' prosastykker optræder en række musikalske anbefalinger, en playliste til hans værker, som også er integreret i udstillingens formidling i udstillingssalene.


Minna Grooss.

I aftenens anledning gæster Grooss kunstmuseet med et dj-set, hvor playlisten kommer til live. Grooss er forfatter, kulturjournalist, radiovært, musiker dj og dokumentarist og kan bl.a. opleves som vært på DR P2 med radioprogrammet Natsværmeren.

Det kan betale sig at købe bogen til arrangementet, hvor vi sælger den til særpris: 250 kr. (normalpris: 429 kr. / 343 kr. for medlemmer).

Praktisk information
Pris: 150 kr.
Medlemmer af Holstebro Kunstmuseums Venner: 75 kr.
Studerende: 75 kr.
Tilmelding er nødvendig
Reserver plads ved arrangementet via holstebrokunstmuseum.dk under arrangementet.


Peter Linde Busk, Gather Ye Rosebuds While Ye May, 2022. Værket er et af flere i udstillingen, hvor der hører værkkommentar og musikalsk anbefaling til, skrevet af Minna Grooss.

Tak til
Udstillingen er støttet af: Det Obelske Familiefond og Statens Kunstfond. Ud over disse er bogens udgivelse støttet af: Beckett-Fonden, Arne V. Schleschs Fond og Grosserer L. F. Foghts Fond.
Tak til Beckett-Fonden for arbejdslegat og Ny Carlsbergfondet for rejselegat til Maria Fabricius Hansen i forbindelse med udarbejdelse af bogen.

FAKTA

Hvad   Afslutningsarrangement i særudstillingen Peter Linde Busk – Hvem taler om sejr? At overstå er alt.

Hvor   Holstebro Kunstmuseum. Museumsvej 2A. 7500 Holstebro.

Hvornår   Tirsdag d. 15. august 2023 kl. 19:30. Dørene åbner kl. 19:00.

Pris   150 kr.
Medlemmer af Holstebro Kunstmuseums Venner: 75 kr.
Studerende: 75 kr.

Tilmelding er nødvendig.
Reserver plads ved arrangementet via holstebrokunstmuseum.dk

Pressefoto    Download pressefoto: Peter Linde Busk. Foto: JJ Film, 2020

Fakta om bogen   Peter Linde Busk. Hvem taler om sejr? At overstå er alt er en 
omfattende og rigt illustreret monografisk udgivelse om Peter Linde Busks relieffer og mosaikker fra årene 2015-2022. Den indeholder et længere essay af dr.phil. Maria Fabricius Hansen, professor i kunsthistorie ved Københavns Universitet samt et perspektiverende bidrag af kulturjournalist, forfatter, radiovært, musiker, dj og dokumentarist Minna Grooss, der i en række  associerende værkkommentarer indkredser musikkens afgørende betydning 
hos Peter Linde Busk. 

Bogudgivelsens grafiske layout er varetaget af Carl Zakrisson, og den udkommer i samarbejde mellem Holstebro Kunstmuseums Forlag og Hatje Cantz Verlag, som distribuerer bogen internationalt.

272 s., illustreret, indbundet.
Redaktion: Maria Fabricius Hansen og Signe Glahn.
Bogen er udgivet i en hhv. dansk og engelsk udgave.

Pris: 429 kr. / 343 kr. for medlemmer af Holstebro Kunstmuseums Venner.
I forbindelse med arrangmentet kan bogen erhverves til særpris: 250 kr.

For yderligere information kontakt venligst museumsdirektør Anders Gaardboe Jensen: agj@holstebrokunstmuseum.dk  / +45 2613 7745

bubble