Billedmøder

Billedmøder for børn på 3-6 år i dagtilbud i Holstebro Kommune

I forbindelse med et billedmødeforløb vil dagtilbuddet have mulighed for at arbejde med indholdet i de pædagogiske mål for læreplanstemaet Kultur, æstetik og fællesskab. I dette forløb er kunstens fortællende og sanselige udtryksformer omdrejningspunktet. Der er fokus på det enkelte barns udtryk og oplevelse samt det kropslige og sanselige kunstmøde. Billedkunsten bliver katalysator for et møde ind i åbne, fortællende, legende og sanselige aktiviteter som faciliteres af en professionel billedkunstner samt kunstformidler i samarbejde med det pædagogiske personale på daginstitutionerne.

Det er gratis at deltage i et billedmøde-forløb.

Hvad er billedmøder?

Billedmøder er kunstmøder i børnehøjde.
Billedmøder er et forløb med veksling mellem de yngste børns møde med billedkunsten og professionelle kunstnere og kunstformidlere i dagtilbuddet som pædagogisk aktivitet.

Børnene oplever
Gennem koblingen af mødet med billedkunsten på kunstmuseet og en billedkunstner som besøger daginstitutionerne med et kreativt forløb kobles fortællelyst, fantasi på kunstmuseet med den kreative og sanselige skaberlyst hjemme i daginstitutionen.

Hvert billedmøde består af to mødedage.

DAG 1
Med børnene på Kunstmuseum – Flyvende kunstfortællinger
Har du nogensinde tænkt over, hvor lang tid det tager at opleve et kunstværk? At tage stemningen til sig, leve sig ind i værkets motiv, forestille sig dets lyde, lugte og smage. Det er essentielt for oplevelsen af kunst, at vi netop tager os tid. Børn er de bedste kunstbeskuere de besidder en naturlig evne til at stille umiddelbare spørgsmål til værket, og til selv at fortælle. I forløbet tager museets formidler jer med rundt til nøje udvalgte værker, hvor vi i fællesskab finder på de mest fantastiske kunstfortællinger om et kunstværk. Forløbet kobler oplevelsen af nærvær med det uformelle og legende. Vi øver sprog, samtale og fantasi og kobler kunsten til børnenes egen hverdag og deres egne historier– alt sammen elementer, der styrker børnenes indlevelse, fantasi og glæden ved at kunne bidrage til en samlet fortælling.

DAG 2
En kunstner med hjem – et værk bliver til
På daginstitutionen får i besøg af en vaskeægte billedkunstner, som i allerede møder på dag et på kunstmuseet. Børnene skaber sammen med hende værker, som er inspireret af kunsten, I har oplevet på kunstmuseet.

Tilmelding

Tilmeldingsfrister
Efteråret 2023: Deadline er den 09.10.2023
Foråret 2024: Deadline er den 01.12.2023

Efterår 2023
Hvert billedmøde består af to mødedage

d. 25.10 kl. 10.00-11.00 + d. 01.11 kl. 10.00-12.00
d. 15.11 kl. 10.00-11.00 + d. 22.11 kl. 10.00-12.00
d. 06.12 kl. 10.00-11.00 + d. 13.12 kl. 10.00-12.00

Forår 2024

Hvert billedmøde består af to mødedage
obs. forløbet er fuldt booket

d. 23.01 kl. 10.00-11.00 + d. 30.01 kl. 10.00-12.00
d. 20.02 kl. 10.00-11.00 + 27.02 kl. 10.00-12.00 
d. 06.03 kl. 10-11.00 + d. 13.03 kl. 10.00-12.00
d. 27.03 kl. 10-11.00 + d. 03.04. kl. 10.00-12.00 
d. 11.04 kl. 10.00-11.00 + d. 25.04 kl. 10.00-12.00
d. 30.04 kl. 10.00-11.00 + d. 07.05 kl. 10.00-12.00
d. 14.05 kl. 10.00-11.00 + d. 21.05 kl. 10.00-12.00

Tilmelding sker til: Amanda Lauridsen, amanda.lauridsen@holstebro.dk (tlf. 2075 1113). Forløbene fordeles efter først-til-mølle (obs. forløbet er fuldt booket).

Baggrund for tilbuddet

Børnekulturgruppen tilbyder Kunstmøder for de 0-3-årige & de 4-6-årige i dagtilbud i Holstebro Kommune – fordelt på forskellige kunstarter, hvoraf billedmøderne er det ene.

Alle kunstmøderne har fokus på:
• Fælles oplevelse / møde med den professionelle kunst/kultur
• Læringsaktiviteter i det enkelte dagtilbud
• Kompetenceudvikling af pædagogisk personale

Billedmøderne er udviklet i samarbejde mellem Holstebro Kunstskole,
Børnekulturgruppen og Holstebro Kommune og Holstebro Kunstmuseum.

bubble