Olivia Holm-Møller

Opvækst og kunstnerisk udvikling

Olivia Holm-Møller blev født i Homå på Djursland i et hjem, der var præget af det grundtvigske fri- og højskolemiljø. Hun tager sin kunstneriske uddannelse på Emilie Mundt og Marie Luplaus tegneskole og på Kunstakademiet i København. Debuten finder sted på Charlottenborgs Forårsudstilling i 1908. I begyndelsen af sin kunstneriske karriere arbejder hun fortrinsvis med skulptur og relief i en ren og klar form. Snart begynder hun også at arbejde med raderinger og træsnit i en forenklet og dog monumental stil.

Fra 1914 bliver maleriet det centrale udtryksmiddel. Det udformes i et råt, farveintensivt formsprog. Blandt inspirationskilder hører J.F. Willumsen og Ejnar Nielsen, som hun begge stifter bekendtskab med. Samme år flytter Olivia Holm-Møller tilbage til Homå. Da hendes svigerinde dør i barselsseng, påtager hun sig rollen som plejemor for to små nevøer.

Udenlandsrejser og søgen efter menneskelighed

I 1920erne lejer Holm-Møller et atelier i København, og i samme periode intensiveres hendes rejseaktiviteter. I 1937 udstiller hun sine første rent abstrakte kompositioner kaldet Kun farve og rytme. Foreningen af det figurative og abstrakte kendetegner herefter en stor del af produktionen, som i en heftig, visionær form- og motivtilgang skildrer grundlæggende kræfter i tilværelsen.

Efter krigen sælger Olivia Holm-Møller sit hus på Djursland og køber sommerhus ved Vejby Strand. Efter sit fyldte 70. år rejser hun til Algier, Tunis og Marokko i Nordafrika i en fortsat søgen efter universelle menneskelige værdier. Herefter besøger hun Mexico for at studere præcolumbiansk kunst og den mexicanske maler José Clemente Orozco, og hun foretager i forlængelse heraf yderligere rejser til Mellemøsten, Afrika, Indien og Himalaya-bjergkæden. I 1956, som 80-årig, køber hun en stor villa i Rungsted og lever og maler dér. I samme periode foretages rejser til Schweiz, Tyrkiet, Grækenland, Kina og det daværende Tanganyika i området omkring Kilimanjaro. Olivia Holm-Møller maler sit sidste billede i 1964 og dør i hjemmet den 3. november i 1970, to dage inden sin fødselsdag, 94 år gammel.

Karriere og kunstnerliv

Politisk bevidst havde Olivia Holm-Møller været siden højskoletiden. Hun er egensindig i alle livets forhold, foretrækker at leve afsondret, og er ofte på kant med den etablerede kunstverden. Men den omfattende udstillingsaktivitet varer ved hele livet og vidner om en stor kunstnerpersonlighed. I begyndelsen dyrker hun udstillingsfællesskaber med nære kolleger, sidenhen deltager hun i en række gruppeudstillinger, og alene i Den Frie Udstillingsbygning afholder Olivia Holm-Møller intet mindre end 20 separatudstillinger. Dertil modtager hun talrige legater, og mens hun stadig var elev på Kunstakademiet, udførte hun i 1904 sin første udsmykningsopgave som billedhugger: et relief til kapellet på Øster Kirkegård i Vejle.

Samlingen kommer til Holstebro

Efter sin død kommer en stor samling af Olivia Holm-Møllers billeder og skulpturer til Museet Holmen i Løgumkloster. Siden bliver samlingen overdraget til Jens Nielsens Museum i Holstebro, der i 1982 officielt skifter navn til Jens Nielsen & Olivia Holm-Møller Museet. I 1987 bliver museet en afdeling af kunstmuseet. Afdelingen ophører ved udgangen af 2013. De mange værker er i dag fortsat en del af Holstebro Kunstmuseums samling.

Kunstnerisk eftermæle

Olivia Holm-Møllers kunst kan i tilbageblik opfattes som et bindeled mellem den tidlige modernisme i dansk kunst i 1910’erne og 1920’erne og det senere Cobramaleri fra omkring 1950. Hun har i nyere tid opnået fornyet opmærksomhed og har ligeledes fungeret som inspiration for efterfølgende generationer af kunstnere, heriblandt Ursula Reuter Christiansen og Tal R.