KREATIVT VÆRKSTED | Væv dit eget billedtæppe

I anledning af særudstillingen Anna Thommesen - Vævninger, kan du væve dit helt eget miniature-billedtæppe. 

Du finder væveværkstedet inde i selve udstillingsrummet, så du er fri til at blive inspireret af Thommesens egne mønstre og farver. I udstillingens værksted kan du også arbejde videre på en af Anna Thommesens skitser eller prøve kræfter med at tegne dit eget billedtæppe på millimeterpapir.

Praktisk information

Væveværkstedet er gratis efter betalt entré. Husk at der altid er gratis entré for børn og unge under 26 år. Det kreative drop in-værksted er åbent i museets åbningstid i udstillingsperioden (26. sept. 2026 - 28. februar 2027).

Om udstillingen

Efterårets særudstilling er skabt i samarbejde med SMK - Statens Museum for kunst og er den hidtil største præsentation af den danske billedkunstner Anna Thommesens værker.

Anna Thommesen (1908-2004) skabte farver og mønstre inspireret af naturen. Gennem fem årtier vævede hun en række abstrakte billedtæpper og skabte et enestående bidrag til den danske, modernistiske kunst.


Anna Thommesen, Blåt - brunt - hvidt, 1952. Holstebro Kommune, Rådhuset.
© Anna Thommesen. Foto: Ole Mortensen.

 

Bliv medlem af Holstebro Kunstmuseums Venner

Med et årligt medlemskab af Holstebro Kunstmuseums støtteforening, får du bl.a. gratis adgang til kunstmuseets udstillinger og en række af museets arrangementer sammen med en ledsager.

Læs mere og bliv medlem

Holstebro Kunstmuseums Venner
Holstebro Kunstmuseums Venner
bubble