FORESTILLING | Operaen i midten: Til Glæden
Oplev højskolesang blandet med opera når Operaen i midten gæster museet med en intim forestilling om identitet, sorg og længslen efter fællesskab. Til Glæden - Historien om mig og min mormor vil blive opført to gange i Folkesalen - første gang fredag 2. oktober kl. 19:30 samt igen om lørdagen 3. oktober kl. 15:00.
Hvordan finder vi fodfæste i en verden i forandring? Og kan vi finde støtte, retning og fællesskab i Højskolesangbogen?
Til Glæden er en kærlighedserklæring til den danske sangskat herunder Højskolesangbogen, og publikum inviteres til at synge med. Med afsæt i et personligt tab og en stor sorg må vores fortæller begynde forfra og genfinde sig selv og sine rødder. Heraf vokser et kvindeportræt, der samtidig bliver et Danmarksportræt.
Forestillingen er et kammerspil med én sanger og én musiker, som er bygget over en række kendte og elskede danske sange fra perioden 1850-1975.
Forestillingen afsluttes med en fællessangssekvens fra højskolesangbogen.



Fra 02. okt 2026 - kl. 19:30
Praktisk information
Tidspunkt: Fredag 2 .oktober kl. 19:30. Varighed: ca. 50 minutter.
Entrépris: 150 kr.
Bemærk: Forestillingen finder sted i Folkesalen i indgangspartiet til Holstebro Museum og Holstebro Kunstmuseum. Arrangementet foregår uden for museernes åbningstid.
Læs mere og køb billet:
https://operamidt.dk/forestilling/til-glaeden/